Skip to main content
Pulsoximetri og kapnografi

I dette afsnit får du forståelse af vigtige aspekter ved luftvejshåndtering og de værktøjer, der anvendes til overvågning og vurdering af patientens tilstand.

Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Pulsoximetri

Pulsoximetri er en objektiv måling af iltet hæmoglobin i blodet. Dette gør den ved at sende infrarødt lys igennem fingeren og måle på, hvor meget lys der reflekteres.

Alt væv absorberer lys. Farven hvid reflekterer for eksempel den største mængde lys tilbage, mens sort absorberer alt lys som varme (dette er årsagen til at sort asfalt er ekstra varmt en stegende sommerdag, mens hvide/grå overflader er mindre varme). Forskellige farver reflekterer altså forskellige mængder lys tilbage.

Pulsoximeteret sender infrarødt og rødt lys ned igennem fingeren, og måler på, hvor meget lys der bliver absorberet:

  • Hæmoglobin absorberer rødt lys, og pulsoximeteret måler derfor på, hvor stor en samlet hæmoglobin der er i blodet
  • Iltet hæmoglobin absorberer infrarødt lys, og pulsoximeteret måler ligeledes på hvor meget iltet hæmoglobin, der er i blodet

Derefter regner pulsoximeteret ud, hvor meget af den samlede mængde hæmoglobin, der er iltet hæmoglobin

Normalværdier:

91% eller over = normal

Abnorme værdier:

  • 86-90% = mild hypoksi
  • 81-85% = moderat hypoksi
  • 80% eller under = alvorlig hypoksi

Fejlkilder af pulsoximeteret:

  • Føleren er ikke korrekt placeret
  • Der trænger lys ind i føleren (den er meget følsom for udfrakommende lys)
  • Defekt måler
  • Svagt lys i føleren (pga. snavs eller dårligt batteri)
  • Vævet er ikke gennemskinneligt (pga. neglelak, olie, snavs, blod)
  • Uro og bevægelse
  • Kredsløbsstop
  • Lokal blodgennemstrømning nedsat (kulde, stress)
  • Skade på arterie centralt for målingssted

Fejltolkninger af SpO2 måling:

  • Kulilteforgiftning (røg, gas, varmeanlæg)
  • Cyanidforgiftning (selvmord, industri)
  • Blodmangel
  • Lokal nedsat blodgennemstrømning
Pulsoximeteret


Kapnografi

Kapnografi er en objektiv vurdering af ventilation, som ved at spore kuldioxid i en patients udåndingsluft, giver mulighed for at vurdere dennes ventilations-, kredsløbs – og metaboliske status.

Herudover ventilationsfrekvens, ventilationsmønster, effekt af medicin og overvågning af apnø eller forkert placeret tube.

Normalværdier

EtCO2 på 4.7 – 6,0 kPa er normalværdien.

Abnorme værdier

  • EtCO2 under 4,7 kPa = hypokapni
  • ETC02 over 6,0 kPa = hyperkapni
Kapnografi


Respiration versus ventilation

Respiration er den fysiologiske måde, hvorpå vi får ilt til vævet: gasudveksling over den kapillær-alveolære membran i lungerne – oxygen transporteres til vævene gennem blodet – oxygen og glucose producerer energi, kuldioxid er affaldsprodukt og transporteres tilbage til lungerne med blodet – gasudveksling over den kapillæralveolære membran – udånding.

Ventilation er den anatomiske måde, hvorpå ilt og kuldioxid føres til og fra kredsløbet – betinget af den fysiologiske respiration.

Respiration er dermed udveksling af gasser (oxygenering) – ventilation er flytning af luft (ventilation). Pulsoximetri måler oxygenering – kapnografi måler ventilation.

Kapnografi vs. pulsoximetri:

  • Kapnografi giver et øjeblikkeligt billede af patientens tilstand. Pulsoximetri er forsinket.
  • Hold vejret – kapnografi vil vise øjeblikkelig apnø, mens pulsoximetri vil vise en høj mætning i flere minutter.
Referencer - e-learning

 Referencer

  • Allergi, luftvejlslidelser, m.v., Anæstesilæge, Ålborg Universitetshospital, Bjarne Kjær


Videre til næste afsnit: Øvre luftvejslidelser

Bliv forberedt på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk