Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Øvre luftvejslidelser indebærer følgende akutte sygdomme

• Epiglottitis (strubelågs betændelse)
• Slimhinde ødem (allergi)
• Fremmedlegeme
• Tilbagefald af tunge (bevidstløshed)
• Blødning (traume, epistaxis, etc.)

Epiglottitis

Definition og forekomst:

Epiglottitis er en bakteriel infektion i strubelåget (epiglottis). Præges af inspiratorisk respirationsbesvær med stridor, samt betydelige synkesmerter, høj feber og medtaget almentilstand.

Siden 1993, hvor man begyndte at vaccinere imod Haemophilus influenza type B hos børn, er hyppigheden faldet til at være yderst sjældent. En undersøgelse fra Roskilde amt 1996-2005 viste 35 tilfælde, hvoraf 34 var voksne. Man siger, at epiglottitis ofte forekommer ved børn, men det er ikke tilfældet efter børnevaccine i 1993.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Sygdommen er en sepsislignende betændelsestilstand i epiglottis og området omkring:

• Højfibril (feber)
• Dyspnø, muligvis inspiratorisk stridor
• Synkebesvær, savler
• Sidder helst forover bukket med ryg og hovede
• Hæs og grødet stemme
• Irritabel, motorisk urolig
• Evt. bleg og cyanotisk

Behandling:

Behandlingen til epiglottitis er minimal. Patienten skal sidde op og have ilt, kørsel 1 til nærmeste sygehus.

Man må dog aldrig insistere på at kigge i halsen på patienten, da der kan være risiko for aflukning/kvælning.
 

Slimhinde ødem

Definition og forekomst:

Angioødem er en særlig form for nældefeber (urticaria), hvor de små blodkar reagerer med hævelse. Den kommer primært på baggrund af allergi eller udløses af medicin.

Den viser sig som røde hævelser, og du skal være særligt opmærksom på hævelser på hovedet og halsen, særligt tunge og strube. Åndedrætsbesvær er et faresignal.

Ca. 15 % af befolkningen oplever gentagne episoder med urticaria eller angioødem (kilde 1)

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Angioødem er karakteriseret ved flere smertefrie, velafgrænsede hævelser, som ikke klør. Den viser sig som anfaldsvise hævelser af slimhinde og hud, og er ofte lokaliseret i luftveje/ansigt

• Anfaldsvise hævelser, ofte i luftveje/ansigt
• Udvikles ofte over timer

Behandling:

Det er vigtigt at man identificere den udløsende faktor og afskærmer patienten fra denne.

Mildere anfald kræver ingen akut behandling. Alvorlige anfald med et truet A eller C kræver behandling af frie luftveje og ved mistanke om allergi som årsag behandles med Epipen.

Fremmedlegeme

Definition og forekomst:

Et fremmedlegeme i øvre luftveje kan fx være mad eller legetøj. Symptomerne opstår pludseligt, ofte under et måltid eller hos et barn, under leg. Den pågældende hoster og hvæser og viser tegn på panik.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Et fremmedlegeme sætter sig fast i luftveje og skaber en delvis eller total blokkering af luftvejene. Det kliniske billede afhænger af netop dette.

Delvis blokering:

• Panik og frygt
• Hoster
• Ofte rød i ansigtet og indikerer at noget sidder i halsen

Total blokering:

• Inspiratorisk stridor eller nyopstået mangel på vejrtrækning
• Hiver efter vejret
• Mulig udtrættet
• Mulig cyanotisk

Behandling:

Ved en delvis blokkering opfordres til vedholdende hoste, dunk i ryggen. Ved total obstruktion slåes personen mellem skulderbladende mens vedkommende læner sig forover. Hvis dette ikke har nogen effekt forsættes med heimlichs manøvre.

Ved bevidstløs og mistanke om fremmedlegeme som årsag kiggede i luftveje. Der kan foretages korrekt fingersweep (2 fingre kører ned af siden af munden om bag fremmedlegeme og tager dette med op. Man skal ikke forsøge at “fange” fremmedlegemet med 2 fingre, da dette øger risikoen for at det pressede længere ned

Ved sugning af sekret, må man maksimalt suge dertil man kan se og ikke længere.

Epistaxsis (næseblødning)

Definition og forekomst:

Næseblødning forekommer hos op til 60 % af befolkningen

Forreste ud af næsen (fortil) er almindelig hos børn og unge. En blødning bagtil i halsen er sjældnere og forekommer hyppigst blandt ældre.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Det kliniske billede afhænger af, hvor blødningen sidder:

• Blødning fra næsen
• Lokalisering kan vurderes, når patienten sidder foroverbøjet
• Læsionen sidder sandsynligvis langt fremme, hvis det bløder fra et næsebor, og der ikke bløder bagud til svælget
• Læsionen sidder langt bagtil eller i rhinopharynx, hvis det bløder fra begge næsebor, og der løber blod bagtil i svælget
• Ved kraftig, arteriel blødning befinder læsionen sig som regel langt bagtil

Kan skyldes næsepillen, traume, forkølelse, bristede arterier bagerst i næsen, hypertension m.m.

Behandling:

• Standse blødningen. Blødningen stopper oftest efter 5-10 minutters kompression
• Udelukke alvorlig sygdom
• Hjælper ofte med isterning i ganen eller ispose på næsen