Hos Event Medical Services er vi eksperter i interhospital transport både med og uden hospitalspersonale i Danmark og Europa.
Interhospital transport i Danmark og hele Europa
Hos Event Medical Services har vi specialiseret os i interhospital transport med eller uden hospitalspersonale i Danmark og Europa.
Vi kan facilitere interhospital transport af intensiv stabile patienter, både intuberede og extuberede med egne læger og sygeplejersker/paramedicinere.
Event Medical Services er jeres professionelle samarbejdspartner indenfor intensiv/interhospital transport. Vi råder over nødvendigt materiel/medicoteknisk udstyr, og vi tilbyder selvfølgelig sundhedsfaglig sparring omkring jeres opgave.
Den eksterne ressource
En vigtig del af vores services med interhospitale transporter omhandler supportering for det sundhedsfaglige personale, som skal medfølge under overflytningen.
Hos Event Medical Services ser vi det som en af vores kerneopgaver at være den eksterne ressource, som med rette uddannelse og erfaring kan støtte jer med opgaveløsningen.
Vi kan være behjælpelige med moderne moniteringsudstyr, koordinering med udenlandske hospitaler etc. Ved komplicerede overflytninger stiller vi gerne vores specialister til rådighed for sparing omkring den interhospitale transport.
Leverandør til Rigshospitalet
Event Medical Services er godkendt som leverandør til blandt andet Rigshospitalet, og vi servicerer forskellige intensive- og anæstesiologiske afdelinger. På billedet ses en intrahospital transport mellem Danmark og Norge.
Safe Transfer and Retrieval (STaR)
Vi er STaR compliante og kan facilitere den nødvendige ekspertise og medicoteknisk udstyr til at efterkomme guidelines. Det er Dansk selskab for Akutmedicin (DASEM) og Dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), som indførte transportkurset Safe Transfer and Retrieval tilpasset danske forhold. Kurset er oprindeligt udviklet i England af Advanced Life Support Group.
Avanceret monitoreringsudstyr
Vores primære monitoreringsudstyr er af mærket LifePak model 15, som er en kombineret monitor og defibrillator med overvågning af hjerterytme, noninvasivt blodtryk og pulsoxymetri samt mulighed for optagelse af 12-afledningselektrokardiogram. Vore monitoreringsudstyr er udvidet med interne moduler for kapnografi, invasiv trykmonitorering (A-kanyle) og pacemodul.
Vi har, udover ambulancens standardudstyr, også tilføjet yderligere målingsudstyr såsom POC-måling af infektionstal (CRP), blodprocent (hæmoglobin; hb) ketoner, Coronavirus (SARS-CoV-2-IgG) mv.
Hvis du vil vide mere om vores monitoreringsudstyr, så står vores sundhedsfaglige personale til rådighed for spørgsmål.
Planlægning af interhospitale transport opgaver
Når du som kunde hyrer Event Medical Services ind som facilitator af interhospital transport, er det vigtigt for os at både rekvirent og patient føler sig trygge og er tilfredse med den service, vi leverer.
For at skabe stor tilfredshed omkring vores services, lytter vi altid til jeres ønsker og behov - vi tilføjer sundhedsfaglig rådgivning og erfaring fra branchen og sammensætter den rette løsning til jer.