Event Medical Services tilbyder privat ambulancekørsel i Danmark og Europa døgnet rundt samt standby ambulance til alle typer af arrangementer.
Privat ambulancekørsel i Danmark og Europa
Event Medical Services ApS er en lille men professionel ambulancetjeneste i Danmark. Vi samarbejder med private, erhverv og offentlige instanser. Vi kan tilbyde privat ambulancekørsel i de tilfælde, hvor den offentlige sygesikring eller de regionale tilbud ikke dækker. Vi dækker hele Danmark samt ikke-akut ambulancetransport i Europa.
Derudover tilbyder vi også standby ambulancer til events og arrangementer, hvor du som arrangør ønsker høj sikkerhed.
Så uanset om der er behov for ambulancekørsel til behandling på sygehus, en længerevarende sygetransport fra et sted i Europa eller en standby ambulance, står vi klar til at hjælpe.
Ambulancekørsel tilpasset kundens behov
Patientens sikkerhed er det vigtigste for os. Derfor sikrer vi, at ambulancekørslen opfylder patientens behov og ønsker samt efter de anvisninger, som lægen har givet os.
Alle patienter får derfor en ambulancekørsel af høj faglig kvalitet, hvor vores kompetente personale er med bilen og er klar til at yde behandling, hvis der skulle der opstå et akut problem undervejs.
Vores personale vil altid sørge for, at patienten får en god og tryg oplevelse.
Medicinsk behandling
Event Medical Services er registreret som præhospital aktør under Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen. Vores sundhedsfaglige personale er autoriserede og har behandlings- og medicinsk delegation via virksomhedens korpslæge.
Vi er ikke en frivillig forening men en professionel virksomhed, som leverer fagspecialister med rette uddannelse og erfaring til at varetage den præhospitale sikkerhed. Vi stiller med samme medicinske beredskab og kompetencer som en godkendt dansk ambulance.
Avanceret monitoreringsudstyr
Skulle behovet for monitorering pludseligt opstå under ambulancekørsel, er vores udstyr på samme avanceret niveau, som en dansk standardiceret ambulance. Det er vigtigt at patienten kan føle sig tryg i vores ambulance. Det kan vi blandt andet sikre ved at have moderne udstyr og personale med de rette kompetencer og erfaringsgrundlag.
Vi har udover ambulancens standardudstyr også mulighed for ekstra målinger som infektionstal (CRP), blodprocent (hæmoglobin; hb), ketoner, Coronavirus (SARS-CoV-2-IgG) mv.
Hvis du vil vide mere om vores monitoreringsmuligheder, så står vores sundhedsfaglige personale til rådighed ved spørgsmål.
Planlægning af ambulanceopgaver
Når du som kunde vælger Event Medical Services som præhospital leverandør af privat ambulancekørsel, er det vigtigt for os, at både rekvirent og patient føler sig trygge og er tilfredse med den service, vi leverer.
For at skabe stor tilfredshed omkring vores services, lytter vi altid til jeres ønsker og behov - vi tilføjer sundhedsfaglig rådgivning og erfaring fra branchen. Hvilket betyder, at uanset om der skal bruges en ambulance til motorløb, musikarrangement eller hjemtransport fra udlandet, så sammensætter vi den rette løsning til jer.