Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten

CNS (det centrale nervesystem)

Hjernen ligger trygt inde i kraniet, omgivet af mange forskellige sikkerhedsmekanismer. Yderst ligger kraniet, som beskytter hjernen mod slag, og fungerer som en hjelm eller et skjold. Kraniet er opbygget af 22 knogler, som er sammensyet til én struktur (af sutuer), og har forskellig tykkelse.

Hjernen er beskyttet af cerebrospinalvæsken der løber i hjernens hulrum. Dette er en klar og farveløs væske, der fungerer som en aflastning for hjernen ved slag eller hurtige bevægelser.

Cerebrospinal væsken omkredser hjernen og løber hele vejen ned i bunden af rygmarven og op igen. Den har ligeledes til formål at skabe opdrift for hjernen, regulere trykket i kraniet og tilføje/fjerne næring og affaldsstoffer.

Cerebrospinalvæsken løber inde i det faktiske hulrum, og bevæger sig ud af nogle små huller i de to yderste hjernehinder, hvor væsken bevæger sig yderligere rundt om hjernen og ned i rygmarven, som på billedet:

Bindevævshinder

Hjernens 3 bindevævshinder kaldes:

• Dura mater
• Arachnoidea
• Pia mater

Disse hinder er såkaldte membraner, der omkredser hjernen. Det yderst lag, dura mater, er en tyk fibrøs membran, der er placeret lige på indersiden af kraniet, ligesom et laminat. Under normal omstændigheder er mellemrummet mellem dura mater og kraniet ikke eksisterende (epiduralrummet), men det er derimod et potentielt hulrum.

Dette betyder, at der normalt ikke er rum imellem duramater og kraniet, men hvis f.eks. blod eller en anden væske udviklede sig mellem duramater og kraniet, ville dura slippe sig fra kraniet, og så ville der blive skabt et faktisk hulrum.

Der ligger artier (meningeal arterier) ved tindingelappen (ved tindingen), og da denne kranieknogle er meget tynd, kan et slag til tindingen afrive nogle af disse artier, og der skabes derved en blødning i det epidurale rum. Dette er en meget almindelig skade, et såkaldt epiduralt hæmatom.

Under dura mater ligger hjernehinden arachnoidea. Under arachnoidea ligger tonsvis af små vener, der bevæger sig fra tværs fra arachnoidea til hinden underneden. Disse tonsvise af små vener ligner edderkoppespind, deraf navnet arachno (idea).

Rummet mellem arahnoidea og den inderste hinde kaldes det subarachnoideale rum. Dette rum er et faktisk rum, og det er ligeledes her hvor cerebrospinalvæsken løber. Går der hul på en af disse vener, vil de bløde langsomt ud i cerebrospinalvæsken (mere om dette under SAH, subarachnoidalblødning).

Under subarachonidal-rummet findes pia mater, som ligger helt op af hjernen som et laminat. Pia meter ligger så tæt på hjernen, at den følger hjernens revner, riller, og folder.
 

Hjernen

Hjernen vejer 1500 gram, og består af en lang række centre, der hver især har til ansvar for en række af de handler vi foretager os bevidst og ubevidst.

Hjernen består af storehjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Cerebrum kan inddeles i to halvdele (hemisfærer), én i hver side. Overfladen af hjernen består af en grå substans, hjernebarken, som ligner folder, revner og filler.

Hver af hemisfærerne inddeles yderligere i fire lapper som i sig selv indeholder mange af hjernens centre:

• Pandelappen (frontallappen)
• Isselappen
• Nakkelappen
• Tindingelappen (temporallappen)

De forskellige motoriske centre der sidder i hjernen, kontrollerer den modsatte af kroppen i forhold til, hvor de selv sidder. Et motoriske center i den højre hemisfære, kontrollerer f.eks. den venstre side af kroppen. Heldigvis sidder det motoriske center i begge hemisfærer sådan, at vi kan kontrollere begge sider af kroppen. Det er væsentligt at vide, at en skade på et motorisk center i højre hemisfære, vil komme til udtryk i den venstre side af kroppen.

Overblik over centre

Rygmarven (medulla spinalis)

CNS består også af medulla spinalis, som strækker sig fra foramen magnum i hovedet, og hele vejen ned til den 2. lumbalhvirvel (L2). Rygmarvens opbygning er ligesom kraniet ueftergivelig, og skal beskytte rygmarvsnerverne mod udfrakommende stød.

I rygmarvens nerveceller er der kontakt mellem hjernens nerver og kroppens perifere nerver. Den rummer både sensoriske nerveledningsbaner, der fører impulser til hjernen og motoriske nerveledningsbaner, der fører impulser fra hjerne til musklerne.

Rygmarven er ligeledes opbygget af de samme hinder som i hjernen. Dura mater, Arachnoidea og Pia mater indeholder den samme cerebrospinalvæske som hjernen. Denne løber inde i forlængelsen af subaraknoidalrummet (det faktiske rum). Det er denne væske man tager en prøve af, når man får foretaget en lumbalpunktur.
 

PNS

Det perifere nervesystem er forbindelsen mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen. Det periferere nervesystem er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner.

Systemet består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver, og forståes fra det øjeblik hvor signalet forlader CNS (hjernen og rygmarven). Grænsen for hvornår der snakkes PNS i stedet for CNS, er altså når vi snakker om en nerve der har forladt rygmarven.

Medulla spinalis kan inddeles i segmenter svarende til hver ryghvirvel. For hvert segment udspringer en rygmarvsnerve i hver side, som forlader hvirvelsøjlen i hver side igennem nogle huller.

Rygsøjlens inddeling:

Man opdeler rygsøjlen i typer af ryghvirvler:

• Der findes 31 par spinalnerver, der har fået navn efter de hvirvler hvor de forlader columna vertebralis (ryghvirvelsøjlen)
• Der findes 8 cervikale ryghvirvler (C1-C8)
• Der findes 12 thorakale ryghvirvler (T1-T12)
• Der findes 5 lumbale ryghvirvler (L1-L5)
• Dertil findes der korsbenet og halebenet, som er inddelt i mindre dele

Hjernes behov

Til trods for hjernens lille andel af vores samlede kropsvægt, har hjernen behov for 20% af hjertets minutvolumen og 25% af hjertets iltforbrug i hvile.

Kraniets indeholder 3 komponenter, hvoraf hjernevæv naturligvis er størst:

• Hjernevæv (ca. 85%)
• Blod (ca. 5%)
• Cerebrospinalvæske (ca. 10%)

Hjernevæsken og blodet både forsyner hjernen med de næringsstoffer, den har behov for, fjerner hjernens affaldsstoffer og fungerer som en aflastning for hjernen ved slag.

Blod produceres i knoglemarven og sendes med kroppens hjerteslag op i hovedet. Den normale blodgennemstrømning er ca. 50 ml per 100 g hjernevæv, hvilket svarer til ca. 750 ml blod i minuttet.

Hjernen “spiser” glukose og såkaldte ketoner fra fedtforbrænding (ca. 100 g glukose i døgnet). Kroppen har altså behov for konstant tilførsel af blod (med ilt og energi) for at kunne overleve, og mister hjernen sin konstante tilførsel i bare kort tid, kan det være fatalt for hjernens helbred.

Hjernens energireserver holder kun i ca. 2 minutter og dens iltreserver i 10 sekunder.