Tilbage til oversigt over emner for ambulancebehandleren

Underretningspligt som ambulancebehandler

Underretningspligt er en bestemmelse fra FN under barnets rettigheder, den såkaldte “børnekonvention” i 1989.

Den fortæller:

“Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt”

I den danske lovgivning er det en del af serviceloven, og underlægger bl.a. kommunen i at føre generel og konkret tilsynspligt (paragraf 146).

Serviceloven paragraf 153, om skærpet underretningspligt:

Selvom ambulancebehandleren har tavshedspligt, er han underlagt en skærpet underretningspligt, som underkender tavshedspligten i visse forhold. Den lyder således:

”Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold 3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb”

Følger ambulancebehandleren ikke sin skærpet undretningspligt, kan denne straffes jr. paragraf 156.

Når det gælder den skærpede underretningspligt og den tværkommunale underretningspligt, kan man straffes ved undladelse – Straffelovens § 156:

”Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder hæfte.”