Gå til hovedindhold
Informeret samtykke

Tilbage til oversigt over emner for ambulancebehandleren

Informeret samtykke er et krav

Man skal altid have informeret samtykke fra alle patienter man behandler, enten på den ene eller den anden måde. Der findes flere forskellige samtykker, og der er nogle krav der skal opfyldes, før at man kan kalde dette for at gyldigt samtykke.

Vilkår der skal opfyldes for at patienten kan give et fyldestgørende samtykke:

  • Patienten skal være over 15 år
  • Skal være i stand til at kunne overskue konsekvensen af sine valg og handlinger

Typer af samtykke og hvad der forståes ved disse:

  • Informeret samtykke

Patienten har accepteret behandling på baggrund af tilstrækkelig information, dvs. hvorfor patienten behandles, hvad der mistænkes, hvad de behandles med og hvorfor. Derudover hvad det har af konsekvenser hvis patienten fravælger behandlingen.

Helt konkret skal patienter ved bevidsthed give informeret samtykke – de skal altså selvstændigt svare ja til, eller godkende en given behandling, uanset om de selv har ringet efter ambulancen eller ej. Inden patienten medicineres, skal patienten informeres om forholdene for det givne medikament – Hvorfor det gives, hvad det gør, hvilke bivirkninger der er, og sidst men ikke mindst – om patienten vil modtage medikamentet.

Fravælger patienten medicin på baggrund af tilstrækkelig information, skal patienten informeres om beslutningens betydning

Opstår der ændringer i det akutte behandlingsforløb, skal der indhentes fornyet samtykke. Patienten skal altså informeres om den nye situation, og hvad dette nu har af betydning

  • Stiltiende samtykke

Hvis det er helt sikkert (eller utvivlsomt, som den officielle formulering lyder) at patienten i en given situation vil give informeret samtykke til behandling. Stiltiende samtykke er altså når patientens signaler og opførsel må forstås således, at der ligger et samtykke på baggrund af den givne information.

Et firkantet eksempel kan f.eks. være patienten med et fremmedlegeme i halsen. Denne patient har ikke mulighed for at give informeret samtykke, men patientens signaler og opførsel vil oftest udtrykke at patienten ønsker behandling.

  • Nødret

Normalt er det strafbart at tvinge nogen til behandling, men ved at anvende nødret, kan man begå handlinger der normalt ville være strafbart, uden at det er. Der er dog nogle krav der gør sig gældende før man kan benytte sig af nødret.

Nødret nævnes i den danske Straffelovs §14:

“En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning”.
 
Når man behandler en patient der er bevidstløs, behandler man altså patienten ved at benytte sin nødret som ambulancebehandler. Dette betyder altså at behandleren må behandle patienten der ikke selv kan give informeret samtykke, fordi patienten er i en tilstand der umuliggør dette.

Eksempler på dette kan f.eks. være, hvis patienten har hjertestop. Her må (og skal) behandleren behandle patienten, på baggrund af mistanken om, at ingen patienter selv er interesseret i at dø. Patienten kan ikke informeres om omstændighederne for behandlingen, og det vides ikke om patienten egentligt ønsker behandling, men derfor handles ud fra nødret.

  • Patienten kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke
     
Referencer

Referencer

  • https://da.wikipedia.org/wiki/Straffeloven
  • Kenneth Lübcke, Præhospital uddannelses konsulent / Underviser på ambulancebehandler-uddannelsen SOSU Nord
  • 2 version af DDKM for det præhospitale-område, behandleruddannelsen, SOSU Nord
  • Kvalitets-UTH-Patientrettigheder undervisning, behandleruddannelsen, SOSU Nord
  • Den Præhospitale Patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 5, side 129


Videre til næste afsnit: Sundhedsloven

Redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk