Skip to main content
Medikamenter: Nyxoid (Naloxon)

Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Om præparatet Nyxoid

Specifikt virkende antidot til opioider (f.eks. Morfin/Heroin). Naloxon er en ren antagonist uden agonistiske opioide virkninger.

  • Overdosering med opiater og partielle opiatantagonister. 
  • Se endvidere: Naloxon (antidoter)
     

Kategori N
Indikation Bevidstløse med respirationsdepression efter mistanke om opiatoverdosering, med respirationsfrekvens 8/min
Kontraindikation
  • Respirationsfrekvens > 8/min
  • Vågen
Bivirkning Naxolon har ingen selvstændig farmakologisk virkning udover at fortrænge opiaters virkning. Der er beskrevet ildebefindende og kvalme ved indgivelse af mere end anbefalet dosis
Virkemåde Ophæver alle opiatets virkning, da det er en opiatantagonist. Binder sig stærkt til opiatfølsomme receptorsteder og fortrænger derved opiater
Dosis
  • Voksne og unge ≥ 14 år
  • 1,8 mg i det ene næsebor
Administrationsvej I.N. (intranasalt)
Administrationsmåde 1 enkeltdosisbeholder indeholder 1 dosis (1,8 mg) og er kun til engangsbrug i ét næsebor
Forventet effekt Ca. 1-2 minutter efter indgivet I.N.
Halveringstid 60-90 minutter
Må dosis gentages?
  • Ved manglende reaktion på 1. dosis gives der efter 2-3 minutter en 2. dosis.
  • Ved reaktion på 1. dosis, men derefter tilbagefald til respirationsdepression, gives 2. dosis straks.
  • Ved > 2 doser gives disse på skift i næseborene
Særlig opmærksom
  • Kronisk morfinisme er relativ kontraindikation, medmindre der foreligger livstruende forgiftning
  • Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon hos enkelte medføre kraftige abstinenssymptomer
  • Svær hypertension, hjertearytmier, lungeødem og hjertestop er beskrevet

Antidote Danmark

Foreningen Antidote Danmark arbejder på at udbrede kendskab til genoplivning og modgift til brug ved overdosis. Læs mere på: http://antidote.dk/

Hvad er Antidote?

Antidote er betegnelsen for præparatet Naloxone, som er et middel til at behandle overdosering med opioider. Opioider er bedre kendt som stofferne; morfin, fentanyl, heroin, metadon m.fl..

Antidote virker grundet Naloxonens evne til at binde sig til de receptorer i hjernen (opioid-receptorer), hvor bl.a. stofferne morfin og heroin binder sig til. På denne måde ophører stoffernes virkning.

Antidoten kan på ingen måde misbruges eller bruges forkert, hvis overdosis tilfældet ikke er en opioid overdosis, vil næsesprayen ingen effekt have.

Antidote gives som næsespray, og er derfor nem at bruge selvom man ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Hvad virker Andidote mod?

Antidote (Naloxone) virker kun i de tilfælde, hvor et menneske har overdoseret med stofferne som fælles betegnes som opioider.

Opioider dækker over følgende stoffer:

Morfin, Oxycodon, Fentanyl, Kodein, Heroin, Metadon, Buprenorphin, Opium.

Hvor hurtigt virker Antidote?

Antidote virker efter 30 sek. – 1 min. Alt efter hvor stærkt og hvor meget stof der er taget.

Der har dog været tilfælde, hvor næsesprayen har virket hurtigere.

Hvordan ser en overdosis ud?

Ingen overdosis er ens, men da opioder såsom morfin, heroin, fentanyl påvirker respirationscenteret i hjernen vil følgende tegn gøre sig gældende:

  • Sløvhed eller svær døsighed
  • Manglende bevidsthed / ukontaktbar
  • Ingen eller unormal vejrtrækning (f.eks. snorken eller gurglen)
  • Bleg hud
  • Blå/grå læber og/eller fingerspidser
Referencer - e-learning

 Referencer

  • Forgiftning, medicin og rusmidler, behandleruddannelse. Malene Schou Nielsson Læge, Ph.d. Anæstesiafdelingen, ASS/Underviser på ambulancebehandleruddannelsen SOSU Nord
  • https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/4343
  • Fentanyl og nalaxon, behandleruddannelse. Malene Schou Nielsson Læge, Ph.d. Anæstesiafdelingen, ASS / Underviser på ambulancebehandleruddannelsen SOSU Nord
  • Farmakologi, Inge Olsen, 2007, udgave 3
Bliv forberedt på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk

International

(+45) 70 405 110

If you have questions about our services, we are ready to answer your call. You can book transportation 24 hours a day.

Kundeservice

70 405 111

Ring til vores kundeservice på hverdage mellem kl. 08.00-17.00 eller lørdage fra kl. 09.00-15.00, hvis du har spørgsmål til vores services eller ønsker et tilbud.

Vagtcentral

70 405 112

Kontakt vores vagthavende døgnet rundt, hvis du har brug for sygetransport, ambulance eller andre akutte services.