Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Kredsløbets motor

Hjertet (latin=cor) er en muskel, som har til opgave at pumpe blod rundt i kroppen for at forsyne kroppens celler med ilt og næringsstoffer.

Hjertet er placeret midt i brystkassen, men hælder en lille smule mod venstre (da den venstre side er lidt større end den højre), og er i alt cirka på størrelse med en knytnæve.
 

Hjertets opdeling og ansvarsområder

Hjertet er opdelt i 4 kamre, højre atrium, højre ventrikel, venstre atrium og venstre ventrikel, og har hjerteklapper imellem hvert kammer for at forhindre tilbageløb af blodet.

Hver hjertehalvdel har hver sit ansvarsområde. Den højre hjertehalvdel modtager ilt-fattigt blod fra kroppen og pumper op forbi lungerne for at udskille CO2 (kuldioxid) og optage O2 (ilt) i blodet, for derefter at pumpe blodet tilbage til hjertets venstre side. Den venstre hjertehalvdel har til funktion at sende det iltet blod fra lungerne ud i kroppen igen.

Hjertets cyklus

Hjertet trækker sig sammen og slapper af for hvert hjerteslag, det slår. Under en sammentræknings-periode (systolen), pumper hjertet blod ud i kroppen gennem arterier (aorta) der afgår fra hjertet, og under en afslapningsperiode, fyldes hjertet med blod igen.

Det er desuden under afslapnings-perioden, at hjertets koronar-arterier forsyner hjertet med blod. Når hjertet sender blod ud i kroppen og igen fyldes på ny, kaldes dette for en cyklus (et hjerteslag).

Blodets vej igennem hjertet

I dette eksempel kommer der afiltet blod fra kroppen, som bevæger sig fra de to store vener (vena-cava superior og vene-cava inferior) ind i hjertes højre atrium.

Blodets process herfra er således:

	Til højre ventrikel
	Via. lungearterier til lungekredsløbet (pulmonale-kredsløbet)
	Her bliver blodet iltet via et sammenspil mellem kapillærerne i blodårerne og alveolerne i lungerne, og sendes via lungevener til den venstre atrium
	Til venstre ventrikel
	Hvor blodet pumpes ud i kredsløbet gennem aorta
	Aorta, arterier , arterioler, ud til kroppens celler, hvor de forsynes med ilt og næringsstoffer gennem kapillærer, og afgiver affaldsstoffer og kuldioxid
	Blodet løber gennem venoler, vener og vena-cava tilbage til hjertet
	Cyklus starter forfra

Hjertets egen blodforsyning

Hjertet forsynes med blod gennem koronararterierne (kranspulsårerne) der afgår fra aorta. I forbindelse med iskæmisk hjertesygdom (iskæmi = nedsat blodforsyning af vævet) er det oftest arteriosklerose (åreforkalkning) i koronar-arteriene der er årsagen. Mere om hjertesygdomme kommer i de efterfølgende afsnit.

Hjertets elektriske system

Hjertets styres af elektriske impulser. Disse impulser forårsager sammentrækning af hjertet, der som nævnt foroven presser blodet rundt i hjertet, til lungerne og senere ud i kroppen. Dette fungerer gennem små ledningsbaner, der sørger for, at hele hjertet involveres i pumpeaktiviteten.

Hjertets impulser styres af sinusknuden højt i h. atrium. Sinusknuden udsender små impulser, der breder sig i hjertemuskulaturen, og stimulerer til depolarisering af atrierne. Sinusknudens frekvens afhænger af det autonome nervesystem og er hjertets pacemaker.

Når en elektrisk impuls breder sig igennem en muskelcelle, trækkes muskelfibrene sammen. Først højre side af atrium og derefter den venstre (forskellen er minimal). Herefter forsætter det elektriske signal til AV-knuden, som befinder sig centralt i hjertet mellem forkamre og ventrikel. Her sker en fysisk forsinkelse af det elektriske signal, svarende til en tiendedel-sekund, hvorefter AV-knuden breder signalet langs det his’ske bundt og videre til hjertets pukinjefibre på begge sider af hjertets ventrikler. Dette skaber depolarisering af ventriklerne.

De fleste muskelceller i hjertet har evnen til at sende impulser og stimulerer til sammentrækning af hjertet. Hvorfor det netop er sinus-knuden der udsender signalet før de andre celler skyldes, at sinus-knuden er de muskelceller med den højeste frekvens, og den udsender derfor impulser før de andre celler.

Hvis sinus-knuden er syg, og dermed ikke udsender impulser, kan andre dele af hjertecellerne overtage pacemaker-funktionen – dog i en mindre hastighed. Hvor sinus-rytmen ca. har en gennemsnitsrytme på 70 impulser i minuttet i hvile, ville rytmen, hvis det var AV-knuden der stod for impulserne, være ca. 40 impulser i minuttet.

Er det muskelceller langs det his’ske bundt eller pukinjefibrene der sender det første signal, ville den være endnu lavere. Ligeledes ville det elektriske signal blive udsendt anderledes, og dette ville kunne ses på EKG’et. Det kommer vi til i de senere afsnit.