Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Den elektriske bane for hjertets impuls

Udgangspunktet for at kunne tyde, læse og spotte ændringer i et EKG er, at man kender til det normale EKG. Det er derfor vigtigt at kende til en normale sinus-rytme. Når du analyserer et EKG, skal du undersøge hvordan EKGet er anderledes end det normale du i forvejen kender. Lad os undersøge, hvad de forskellige takker og streger betyder.

Den elektriske bane for hjertets impuls, startende øverst til venstre ved sinus-knuden.

Det normale EKG består af:

• En P-tak
• Et QRS-kompleks
• En T-tak
• Et PQ-interval m.m.

P-takken, atriernes depolarisering

Sinusknuden der sidder øverst i højre atrium sender en spontan elektrisk impuls afsted igennem det atrielle myokardie. Denne impuls spreder sig og skaber en depolarisering af atrierne. Elektroderne der er placeret på kroppen, registrer elektriciteten der går igennem atrierne – Dette ses på EKG’et som p-takken.

Den atrielle sammentrækning er meget lille i forhold ventriklernes sammentrækning, og der ses derfor kun en mindre bule på EKG’et. Bulen på EKG’et er altså en sum af atriernes sammentrækning. Først sammentrækkes den højre atrie, da det er der sinus-knuden sidder. Dernæst sammentrækkes den venstre atrium.

Forsinkelsen ved septum og AV-knuden

Da den elektriske impuls har skabt en depolarisering af begge atrierne, skal impulsen nu samles ved AV-knuden, som lokaliseres imellem atrierne ved septum-væggen. Impulserne er forhindret i at bevæge sig frit fra atrierne og over i ventriklerne, da hjertets konstruktion er lavet således, at den elektriske impuls skal igennem AV-knude.

Når den elektriske impuls kommer til AV-knuden, sørger denne for at skabe en fysisk forsinkelse af den elektriske impuls. Denne forsinkelse er essentiel, for at atrierne kan færdiggøre den fulde kontraktion og tømme alt blodet ned i ventriklerne, inden ventriklerne begynder at kontrahere. Forsinkelsen varer kun en brøkdel af et sekund.

PQ/PR-interval

Lige efter P-takken kommer der et interval kaldet PR-intervallet, også kaldet PQ-intervallet i nogle lærebøger, men her kalder vi det PR-intervallet. I dette interval er atrierne i forvejen depolariseret, og den elektriske impuls er på vej til ventriklerne.

AV-knuden sørger her for en fysisk forsinkelse, for at sørge for at ventriklerne er tilstrækkelig fyldt med blod, før impulsen skydes afsted til ventriklerne.

Har man et unormalt forlænget PR-interval, er der som regel en forstyrrelse imellem atrierne og ventriklerne af den ene eller anden årsag, og dette kan sig til udtryk i form af en AV-blok (1, 2, 3).

Ventrikulær depolarisering, QRS-komplekset

Det elektriske system i ventriklerne er lidt mere komplekst end atrierne, idet det indeholder flere elementer. Ventriklernes elektriske system indeholder:

• Det his’ske bundt
• Det venstre og højre grenbundt
• Pukinjefibrene
   

Det his’ske bundt opstår næsten lige efter AV-knuden og deler sig lynhurtigt til venstre og højre grenbundt. Det højre grenbundt bevæger impulsen ned igennem septum og forsætter ud i pukinjefibrene, mens det venstre grenbundt er en anelse mere kompliceret.

På grund af den venstre ventrikels størrelse, deler det venstre grenbundt sig i tre hæftninger. En septal, en foranliggende og en bagvedliggende. Alle disse ender ude i de små pukinjefibre, der sørger for, at alle dele af hjertet trækker sig rigtigt sammen. Der findes 3 hæftninger, da den venstre side har et stort areal, og er nødt til at blive dækket af flere pukinjefibre, end ved den højre side.

EKG’et af et QRS-kompleks er af langt større amplitude end atrierne, hvilket her skyldes, at ventriklerne har en langt større muskelmasse, og den elektriske impuls bevæger sig derfor over et større areal, som derfor registreres som mere aktivitet. Samtidigt er QRS-komplekset en del mere end én tak som p-takken, hvilket ligeledes vidner om en mere kompliceret bevægelse af impulsen.

QRS-kompleksets tre dele

• Den første afbøjning er nedadgående, Q-takken
• Den næste afbøjning er opadgående, R-takken
• Den sidste afbøjning er nedadgående og afsluttende tilbage til aksen, S-takken
  • Selvom der på nogle EKG’er ikke er nogen Q-tak, kaldes den sidste afbøjning stadig for S-takken. Q-takken skal være den første afbøjning i QRS-komplekset for at kunne være Q-takken.

---

Repolarisering, T-takken

Når myokardiet i ventriklerne har depolariseret, opstår der en kort periode af tavshed i myokardiet, hvor cellerne ikke er i stand til at modtage stimulans, og efterfølgende begynder repolariseringen.

Hjertet genopretter de elektriske spændinger, sådan at de er klar til at blive depolariseret på ny. Der foregår også en atrial repolarisering, men denne er er “gemt” bag QRS-komplekset.

Opsummering

• Elektricitet i hjertet opfanges af elektroderne og viser et signal ud fra hvor kraftig elektriciteten er, og i hvilken retning elektriciteten bevæger sig
• Den optimale bane for elektriciteten at løbe, er fra sinus-knuden igennem AV-knuden, langs det his’ske bundt, ud i hver grenbundt og fortsat ud i pukinjefibrene – En sinus-rytme
• P-takken karakteriserer atriernes sammentrækning
• QRS-komplekset karakteriserer ventriklernes sammentrækning
• Både atrierne og ventriklerne repolariserer, men ventriklernes repolarisering ses i form af T-takken

  Den samlede sinus-rytme ser derfor således ud: