Gå til hovedindhold
Arytmier

Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Læringsmålene for arytmier

Ifølge læringsmålene for hjertesygdomme på behandleruddannelsen skal man kunne undersøge følgende arytmier:

  • Elev kan genkende ST-elevationer og ST-depressioner
  • Eleven kan på 4 punkts EKG genkende bradykardi, takykardi, ventrikulær takykardi, 3. grads AV-blok og simple ekstrasystoler
  • Eleven behersker genoplivningsprocedurer og erkende stødbar og ikke stødbar rytme […]

Vi ved at:

  • En bradykardi er en hjerterytme med en frekvens < 50 bpm
  • En takykardi er en hjerterytme med en frekvens > 100 bpm
  • Vi ved, hvordan man tæller en rytme på en EKG-strimmel, så vi kan altså genkende en bradykardi og en takykardi


Vi gennemgår nu diverse rytmer og atrymier, og giver et forslag til en fremgangsmåde i at tyde et EKG.

Først ses en EKG-strimmel af rytmen, vi skal kunne genkende, dernæst undersøges kriterier, årsag og kendetegn.

Nødvendige rytmer at kunne

Normal sinus-rytme

EKG:

Beskrivelse af billedet

Kriterier for sinus-rytmen:

  • En puls på 50-100 slag i minuttet
  • Regelmæssighed
  • P-takker til stede før hvert QRS kompleks
  • PR-interval er mellem 0,12-0,2 s (3-5 små bokse)
  • QRS kompleks er under eller maksimalt 0,12 s (3 små bokse)

Husk at en sinus-rytme under 50 er en sinus bradykardi, mens en rytme over 100 er en sinus takykardi.


Ventrikulær takykardi

EKG:

Ventrikulær takykardi
høj

Ventrikulær takykardi
lav

Årsag:
Et område i ventriklen depolariserer med høj frekvens (ventrikulære ekstrasystoler). Depolariseringen spreder sig abnormt, og der skabes derfor brede og unormale QRS-komplekser. Ventriklerne når ikke at blive fyldt inden næste depolarisering. Der opstår hjertestop, hvis hjertets frekvens ikke sænkes, da hjertet udtrættes.

Kendetegn:

  • Ingen P-takker
  • Breddeøget QRS-komplekser
  • Frekvens over 120/min
  • Ensartet rytme


Ventrikelflimmer - Stødbar rytme

EKG:

Ventrikel flimmer

Årsag:
Hjertets ventrikler pumper formålsløst af forskellig og tilfældig kraft og rytme. Denne rytme opstår lige inden hjertestop.

Kendetegn:

  • Ukoordineret og uden system eller tydelige komplekser
  • Forskel på bredde og størrelse
  • Hulter til bulter


St-elevation og depression

Sinus rytme med ST-elevation (STEMI ca. 70%):
 

Sinus rytme med ST-elevation

Årsag:
Myokardiel vævsdød (eller nær-vævsdød) eller pericarditis. STEMI opstår ved en komplet eller nær-komplet okklusion af en større koronar-arterie grundet aterosklerose.

Kendetegn:

  • Elevation af ST-elementet på én eller flere afledninger (som afgører evt. okklussionssted) i forhold til den isoelektriske linje
  • Elevationen skal være signifikante, dvs. den skal være mere end 1 mm i amplituden
  • Ligeledes skal der som udgangspunkt være ST-elevationer/depressioner i to sammenhængende afledninger, før at man kan sige at der er signifikant forandringer af ST-segmentet


Sinus-rytme med ST-depression (Non-STEMI ca. 30%):
 

Sinus rytme med ST-depression

Årsag:
Nonstemi opstår ved en komplet okklusion af en mindre koronar-arterie eller en delvis okklusion af en større koronar arterie, som kan have stået på over længere tid.

Kendetegn:

  • Depression af ST-elementet på én eller flere afledninger i forhold til den isoelektriske linje


Asystoli

EKG:

Asystoli

Årsag:
Ingen elektrisk impuls, hjertestop.

Kendetegn:

  • Flad lige linje uden elektrisk aktivitet
  • Husk at en sinus-rytme under 50 er en sinus bradykardi, mens en rytme over 100 er en sinus takykardi


3. grads AV-blok

EKG:

3. grad AV-blok

Årsag:
Oftest overledningsproblemer i AV-knuden og his’ske bundt

Mistænkeligt fund:

  • Forlænget PR-interval skal vække mistanke om AV-blok (Også kaldet PQ-interval i nogle sammenhænge)
  • Hver gang der er forlænget PR-interval, skal du altså have AV-blok i baghovedet (> 0,12-0,2 s)

 

Grenblok

EKG:
Når der er mistanke om grenblok er EKG’et jf. behandlerinstrukser ikke muligt for os at tyde korrekt, da takkerne kan skjule sig bag hinanden. Det vil sige, at når der er breddeøget QRS-komplekser, og der derfor er mistanke om grenblok, skal dette noteres og informeres til kardiolog. Vi vil dog alligevel gennemgå grenblok nu.

Mistænkeligt fund:
Vi mistænker kun grenblok ved breddeøget QRS-kompleks (QRS > 3 små tern).

Fremgangsmåde:
Kig efter M-figuration.

RBBB:
Led efter M-figuration i V1 og derefter QRS-mønstre i V5/V6.

RBBB

LBBB:
Led efter M-figuration i V5 og/eller V6 samt negative RS-mønstre (ingen Q) i V1.

LBBB


Andre rytmer, der er at værd at kunne/kende

Atrieflagren

EKG:

atrieflagren

Ved atrieflagren stammer impulsen i forkamrene fra et andet sted end fra sinusknuden. Impulserne er regelmæssige men kommer hurtigt, op til 300 gange i minuttet. Hvis ikke AV-knuden bremser nogle af impulserne, får patienterne alt for hurtig puls.

Kendetegn:

  • Savtakket linje
  • Oftest hurtig rytme
  • Kan variere med antal af QRS-komplekser i 2:1, 3:1 eller 4:1 (atrier:ventrikler)

 

Atrieflimmer

EKG:

atrieflimmer

Årsag:
Ved atrieflimren udløses den elektriske impuls tilfældige steder i forkamrene. Impulser “kører” rundt i forkamrene, hvilket betyder, at de ikke trækker sig ordentligt sammen, men blot står og “flimrer”.

Kendetegn:

  • Savtakket linje
  • Ingen P-takker kan identificeres (hvilket giver en uregelmæssig basislinje)
  • Uafhængig overledning mellem atrierne og ventriklerne
  • Mindre styrke af impulserne i forhold til atrieflagren

 

Junctional takykardi (AV-nodal)/Supraventrikulær takykardi (SVT)

EKG:

Junctional takykardi (AV-nodal)/Supraventrikulær takykardi (SVT)

Årsag:
Rytmen her kaldes også for AV nodal reentry takykardi. AVNRT skyldes en forhastet impuls i atrierne. Denne impuls når AV-knuden før den “rigtige” impuls, der stadig er i gang med at sammentrække atrierne.

Den forhastet impuls løber igennem AV-knuden, og på tidspunktet den “rigtige” impuls når AV-knuden, kan den ikke benytte det tiltænkte ledningsnet igennem AV-knuden, og bliver derfor nødt til at bevæge sig tilbage og derefter ind igen som et “re-entry”, altså en gentagelse af impulsen i AV-knuden. Dette kan videreføre en takykardi kaldet AVNRT.

Wolf-parkinson-white syndrom er lignende tilstand, hvor patienten har medfødt eller udviklet et ekstra ledningsnet imellem atrierne og ventriklerne, sådan at den elektriske impuls kan løbe tilbage igennem disse, i stedet for at benytte AV-knuden. Denne tilstand kan ligeledes give kraftig takykardi.

Kendetegn:

  • Ingen synlige P-takker (eller også ligger de højt på QRS-komplekset)
  • Frekvens på 150-180/min
  • Normalt QRS-kompleks, da impulsen løber normalt gennem det his’ske bundt i ventriklerne

 

AV-blok

EKG:

1. grads AV-blok

  • Èn P-tak per QRS-kompleks
  • Forlænget overledning fra P til QRS
     

Illustration

2. grads AV-blok (Mobitz type 2)

  • Tilfældige slag der ikke overledes
  • P:QRS øget med 2:1, 3:1 eller 4:1
     

Illustration

 

2. grads AV-blok (Mobits type 1 (Wenckenbach)

  • Progressiv PR-forlængelse
  • Periodevis udfald af QRS kompleks
     

Illustration

Årsag:
Oftest overledningsproblemer i AV-knuden og his’ske bundt

Mistænkeligt fund:
Forlænget PR-interval skal vække mistanke om AV-blok (Også kaldet PQ-interval i nogle sammenhænge). Hver gang der er forlænget PR-interval, skal du altså have AV-blok i baghovedet (> 0,12-0,2 s).

Fremgangsmåde:
Brug denne fremgangsmåde efter, du har konstateret forlænget PR-interval for at finde ud af, hvilken grad/type det er.

Er PR-intervallet konstant eller variabel? Er forlængelsen i PR-intervallet den samme forlængelse fra slag til salg, eller er den forskellig?

Konstant:
Evaluer forholdet mellem P og QRS
Der er 1 P per QRS-kompleks = 1. grads AV-blok
Over 1 P per QRS-kompleks = 2. grads AV-blok (Type 2)

Variabel:
Evaluér R til R interval
Hvis R-R intervallet er konstant = 3. grads AV-blok
Hvis R-R intervallet er variabelt = 2. grads AV-blok (Type 1 Wenckenbach)

Illustration

 

 

Torsades de pointes

EKG:

Illustration

Kendetegn:

  • Ukoordineret ligesom VF
  • EKG-udsalg bliver mindre eller større

Årsag:
Ses ofte i forbindelse med funktionssvigt af NaCl-pumpen hos f.eks. alkoholikere 

 

Lungeemboli

EKG:

Illustration

Kendetegn:

Der findes nogle særlige kendetegn for en blodprop i lungerne, såkaldte S1Q3T3 kriterier.

Hvis du under I (Romertal 1) kan se en S-tak som på billedet, du under III kan finde en Q-tak som på billedet, og du dertil under III finder en negativ T-tak, opfylder patienten EKG-kriterier for en blodprop i lungerne. Det er dog meget vigtigt at opretholde disse symptomer med patientens kliniske symptomer.

Har du en patient der er respiratorisk påvirket og evt. har smerter i brystet uden at du mistænker hjertet, kan du være opmærksom på S1Q3T3 kriterierne. Lad her en negativ T-tak i afledning III være dit hint. 

Årsag:
En blodprop i lungerne.


Undersøgelsesmetodik

Der er lige så mange måder at tyde et EKG på, som der er ambulancereddere, og den ene kan være lige så god som den anden. Det er vigtigt at have en eller anden form for metodik for at sikre, at man ikke glemmer vigtige elementer, men i sidste ende handler det om at finde en metode, der virker for dig.

Her præsenterer vi en metode, der kan virke, og dertil kan du indrette den efter, hvordan du arbejder:

  • Husk ikke at stirre blindt på EKG’et men sammenhold det med patientens kliniske tilstand
  • Bestem hjerterytmen (brady, normal, takykardi)
  • Regelmæssighed (er rytmen regelmæssig, tæl fra R-tak til R-tak)
  • Mål længden af PR-intervallet, størrelsen og udseendet på QRS-komplekserne (PR: maks 0,12-0,20s, QRS-interval: 0,12 s)

Stil disse spørgsmål:

  • Er der normale P-takker?
  • Hvordan er forholdene mellem P og QRS-komplekserne? 1:1, 1:2, osv.
  • Er QRS-komplekset breddeøget eller formindsket?
  • Er der ST-elevationer eller depressioner?
  • Er PR-forlænget, så tænk i AV-blok og følg algoritmen for disse
  • Er QRS-komplekset breddeøget, så undersøg for grenblok og lungeemboli
Referencer - e-learning

 Referencer

  • Malcolm S. Thaler, The only EKG book you’ll ever need, 2007, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave, kapitel 2 og 3
  • John R. Hampton, EKG – Let at se, Munksgaard, 2016, udgave 3, kapitel 2 og 3, side 59-77 og 79-110
  • Ekg’er fra defibrillator LP15 med testboks


Videre til næste emne: Luftvejslidelser og håndtering af øvre luftveje

Bliv forberedt på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk