Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren
Læringsmålene for arytmier
Ifølge læringsmålene for hjertesygdomme på behandleruddannelsen skal man kunne undersøge følgende arytmier:
- Elev kan genkende ST-elevationer og ST-depressioner
- Eleven kan på 4 punkts EKG genkende bradykardi, takykardi, ventrikulær takykardi, 3. grads AV-blok og simple ekstrasystoler
- Eleven behersker genoplivningsprocedurer og erkende stødbar og ikke stødbar rytme […]
Vi ved at:
- En bradykardi er en hjerterytme med en frekvens < 50 bpm
- En takykardi er en hjerterytme med en frekvens > 100 bpm
- Vi ved, hvordan man tæller en rytme på en EKG-strimmel, så vi kan altså genkende en bradykardi og en takykardi
Vi gennemgår nu diverse rytmer og atrymier, og giver et forslag til en fremgangsmåde i at tyde et EKG.
Først ses en EKG-strimmel af rytmen, vi skal kunne genkende, dernæst undersøges kriterier, årsag og kendetegn.
Nødvendige rytmer at kunne
Normal sinus-rytme |
---|
EKG: Kriterier for sinus-rytmen:
Husk at en sinus-rytme under 50 er en sinus bradykardi, mens en rytme over 100 er en sinus takykardi. |
Ventrikulær takykardi |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
Ventrikelflimmer - Stødbar rytme |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
St-elevation og depression |
---|
Sinus rytme med ST-elevation (STEMI ca. 70%): Årsag: Kendetegn:
Årsag: Kendetegn:
|
Asystoli |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
3. grads AV-blok |
---|
EKG: Årsag: Mistænkeligt fund:
|
Grenblok |
---|
EKG: Mistænkeligt fund: Fremgangsmåde: RBBB: LBBB: |
Andre rytmer, der er at værd at kunne/kende
Atrieflagren |
---|
EKG: Ved atrieflagren stammer impulsen i forkamrene fra et andet sted end fra sinusknuden. Impulserne er regelmæssige men kommer hurtigt, op til 300 gange i minuttet. Hvis ikke AV-knuden bremser nogle af impulserne, får patienterne alt for hurtig puls. Kendetegn:
|
Atrieflimmer |
---|
EKG: Årsag: Kendetegn:
|
Junctional takykardi (AV-nodal)/Supraventrikulær takykardi (SVT) |
---|
EKG: Årsag: Den forhastet impuls løber igennem AV-knuden, og på tidspunktet den “rigtige” impuls når AV-knuden, kan den ikke benytte det tiltænkte ledningsnet igennem AV-knuden, og bliver derfor nødt til at bevæge sig tilbage og derefter ind igen som et “re-entry”, altså en gentagelse af impulsen i AV-knuden. Dette kan videreføre en takykardi kaldet AVNRT. Wolf-parkinson-white syndrom er lignende tilstand, hvor patienten har medfødt eller udviklet et ekstra ledningsnet imellem atrierne og ventriklerne, sådan at den elektriske impuls kan løbe tilbage igennem disse, i stedet for at benytte AV-knuden. Denne tilstand kan ligeledes give kraftig takykardi. Kendetegn:
|
AV-blok |
---|
EKG: 1. grads AV-blok
2. grads AV-blok (Mobitz type 2)
2. grads AV-blok (Mobits type 1 (Wenckenbach)
Årsag: Mistænkeligt fund: Fremgangsmåde: Er PR-intervallet konstant eller variabel? Er forlængelsen i PR-intervallet den samme forlængelse fra slag til salg, eller er den forskellig? Konstant: Variabel:
|
Torsades de pointes |
---|
EKG: Kendetegn:
Årsag: |
Lungeemboli |
---|
EKG: Kendetegn: Der findes nogle særlige kendetegn for en blodprop i lungerne, såkaldte S1Q3T3 kriterier. Hvis du under I (Romertal 1) kan se en S-tak som på billedet, du under III kan finde en Q-tak som på billedet, og du dertil under III finder en negativ T-tak, opfylder patienten EKG-kriterier for en blodprop i lungerne. Det er dog meget vigtigt at opretholde disse symptomer med patientens kliniske symptomer. Har du en patient der er respiratorisk påvirket og evt. har smerter i brystet uden at du mistænker hjertet, kan du være opmærksom på S1Q3T3 kriterierne. Lad her en negativ T-tak i afledning III være dit hint. Årsag: |
Undersøgelsesmetodik
Der er lige så mange måder at tyde et EKG på, som der er ambulancereddere, og den ene kan være lige så god som den anden. Det er vigtigt at have en eller anden form for metodik for at sikre, at man ikke glemmer vigtige elementer, men i sidste ende handler det om at finde en metode, der virker for dig.
Her præsenterer vi en metode, der kan virke, og dertil kan du indrette den efter, hvordan du arbejder:
- Husk ikke at stirre blindt på EKG’et men sammenhold det med patientens kliniske tilstand
- Bestem hjerterytmen (brady, normal, takykardi)
- Regelmæssighed (er rytmen regelmæssig, tæl fra R-tak til R-tak)
- Mål længden af PR-intervallet, størrelsen og udseendet på QRS-komplekserne (PR: maks 0,12-0,20s, QRS-interval: 0,12 s)
Stil disse spørgsmål:
- Er der normale P-takker?
- Hvordan er forholdene mellem P og QRS-komplekserne? 1:1, 1:2, osv.
- Er QRS-komplekset breddeøget eller formindsket?
- Er der ST-elevationer eller depressioner?
- Er PR-forlænget, så tænk i AV-blok og følg algoritmen for disse
- Er QRS-komplekset breddeøget, så undersøg for grenblok og lungeemboli

Referencer
- Malcolm S. Thaler, The only EKG book you’ll ever need, 2007, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave, kapitel 2 og 3
- John R. Hampton, EKG – Let at se, Munksgaard, 2016, udgave 3, kapitel 2 og 3, side 59-77 og 79-110
- Ekg’er fra defibrillator LP15 med testboks
Videre til næste emne: Luftvejslidelser og håndtering af øvre luftveje

Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.