Alkohol

12 gram rent alkohol er lig 1 genstand. Kroppen nedbryder 8g alkohol i timen, og man skal derfor blot drikke én eller flere genstande i timen for at blive påvirket.

• Alkohol er et lille molekyle og passerer derfor let alle biologiske membraner
• Alkohol blandes både med vand og fedt
• Alkohol blander sig i vandfasen
• Opløser fedt, hvorfor cellemembranen bliver mere flydende og nedsætter derfor funktionen af nerveceller

Den objektive virkemåde:

Binder sig til GABA-receptorne, hvorfor alkohol derfor hæmmer områder i CNS der indeholder GABA-receptorer. Dette gælder f.eks. hippocampus (hukommelse), hjernestammen (respiration, blodtryk, vågenhed), lillehjernen (koordinering af muskelbevægelser).

Alkohol binder sig ligeledes til NMDA-receptorer, hvilket er årsagen til, at det i små mængder kan virke stimulerende. NMDA har dog ligeledes indflydelse på vores indlæringsevne, og denne hæmmes, når receptorerne påvirkes (som de gør ved indtagelse af alkohol).

Den subjektive virkemåde:

Alkohol forstærker ens grundstemning, og stimulerer i små mængder til lattermild, veltilpas, afslappet, ukritisk, impulsivitet. Dømmekraften nedsættes og koordering af bevægelser forringes.

Ved indtagelse af større mængder indtræder bevidsthedsvækkelse, hukommelsestab, bevidstløshed og død. Døden indtræffer i sidste ende grundet lammelse af respirationscenteret.

Død ved alkohol:

For at dø af alkohol kræver det en promille på 3,5-4,0, eller ca. 150 gram alkohol. Dette svarer godt og vel til 13 genstande på én gang. Det er dog ikke den store synder af årsager til død ved alkohol, idet nedsat dømmekraft og koordination under påvirkning af alkohol er årsag til flere dødsfald end overforbrug.

Længere tids forbrug:

Alkohol ødelægger ved længere tids forbrug hjernen, leveren, bugspytkirtlen, hjertet og de perifere nerver i specielt benene. Derudover kombineres alkohol ofte med fejlernæring, hvilket forstærker kroppens nedbrydning.

Kroniske alkoholikere har derfor ofte et meget dårligt helbred.

---

Opiater

Opiater er farmaka, der direkte eller indirekte er lavet af eller udfra saften af opiumsvalmuen. Opiater kan findes i mange forskellige former, f.eks. pulver, tabletter og ampuller, og det kan derfor både sniffes, ryges, sluges og sprøjtes.

Kendte opiater er følgende:

• Morfin
• Metadon
• Heroin
• Fentanyl
• (Vilan, Pedidin, Ketogan)

Den objektive virkemåde:

Opiater virker på kroppens opiatreceptorer μ, κ, og δ, og udøver deres funktioner derfra.

Den subjektive virkemåde:

Virker bedøvende og sløvende. Man får et kort sus af lykke, ligegyldighed og eufuri.

Død ved opiater:

Symptomer på en overdosis er pupilforsnævring, bevidsthedspåvirket, respirationsdepression.

Andet:

Virkninger og bivirkninger af opiater kan ophæves fuldstændig af naloxon ved at fortrænge opiaterne fra receptorerne.

---

Hovedpinepiller

Vi adskiller 2 typer af “hovedpinepiller” fra hinanden. Det ene er paracetamol, og det andet er acetylsalisylsyre:

• Paracetamol er bl.a. Pinex, Pamol, Panodiler, Arax, Kodeiner
•  Acetylsalisylsyre er bl.a. Kodymagnyler, Magnyler, Aspirin, Treo

Den objektive virkemåde:

Acetylsalisylsyre:

Smertestillende, antiinflamatorisk, febernedsættende. Har en virkning efter 2 timer og bør ikke tages sammen med mad. Stoffet omdannes i leveren til salisylsyre (50%) og virker i ca. 4-6 timer

Ulempen ved acetylsalisylsyre er, at de kan give abdominalt ubehag og mavesår.

Paracetamol:

Smertestillende og febernedsættende, absorberes næsten fuldstændigt fra tolvfingertarmen. Virker i 2-4 timer og har en maks virkning på en ½-1 time. Stoffet er stort set bivirkningsfri i normal dosering (0,5-1 g x 4 dagligt for voksne).

Død ved opiater

Acetylsalisylsyre:

Tegn på forgiftning ses efter ca. 6 timer, hvor der opstår opkastning, blodig opkast, øresusen, hørenedsættelse, svimmelhed, forvirring, uro og sved. Der opstår en syreophobning i blodet (acidose) og derved opstår der hyperventilation.

Der kan også opstå lungeødemer grundet medikamentets koagulationspåvirkende effekt.

En dødelig dose er 0,4-0,5 g/kg, hos børn er dette 0,2 g/kg.

Paracetamol:

De første timer efter overdosering med paracetamol er der ingen symptomer, men efter 1-3 døgn udvikles der tegn på leversvigt, da leveren ødelægges. Disse symptomer starter efter er par timer og indebærer: Appetitløshed, kvalme, opkastning, smerter, gulsot

Leverskade ses ved indtagelse af 10-15 g (20-30 tabletter), mens død ses efter 25g. Ved meget dårlig ernæring eller alkoholmisbrug er der set dødsfald efter blot 2,6-10 g dagligt.

Hvis der er mistanke om indtagelse mere end 4 gram bør man indlægge patienten.

Behandling:

Acetylsalisylsyre:

Ilt, lejring, NaCl hurtigt indløb samt kørsel 1. På sygehuset behandles patienten med væsketerpi med bikarbonat, forceret diurese, K-vitaminer og dialyse.

Paracetamol:

Selvom patienten ikke er akut syg, skal patienten indlægges, hvis denne har taget over 4g eller er psykisk ustabil. Selvom der er gået 12 timer, skal patienten indlægges til antidot behandling på sygehuset, hvor patienten behandles med N-acetylcystein, som er et stof, der øger leverens gluthation (et stof der bidrager til afgiftning).

---

Benzodiazepiner

Den objektive virkemåde:

Binder sig stærkt til GABA-receptorer i hjernen og virker hæmmende på nervecellers aktivitet. Disse virker ligeledes på motorisk cortex, der kæmmer muskelaktivering ved kramper.

Den subjektive virkemåde:

Virker angstdæmpende, giver velvære, ændrer realitetssansen og sløver reaktionsmønsteret.

Død ved benzodiazepiner:

En overdosis af benzodiazepiner giver påvirket bevidsthed og i nogle tilfælde en koma-lignende tilstand, men stoffet påvirker ikke respiration, blodtryk eller puls.

Stoffet har en lang halveringstid og kan derfor akkumuleres.

Andet:

Stoffet bruges ofte i blandingsmisbrug, for at opnå en synergitisk effekt

---

Centralt stimulerende rusmidler

Kokain, amfetamin, ecstasy går under kategorien centralt stimulerende rusmidler. Effekten af disse har meget lig hinanden.

Den objektive virkemåde:

Stofferne øger frigivelsen af serotonin og dopamin, og mindsker genoptagelse af noradrenalin. De giver øget stimulation og aktivitet af nerveceller

Den subjektive virkemåde:

Virker stimulerende og opkvikkende. Man bliver fyldt med velvære, selvsikker optimisme og udholdenheden øges.

Derudover kan man blive aggressiv, få angst, uro, depression og paranoia.

Død ved benzodiazepiner:

En overdosis af benzodiazepiner giver påvirket bevidsthed og i nogle tilfælde en koma-lignende tilstand, men stoffet påvirker ikke respiration, blodtryk eller puls. Stoffet har en lang halveringstid og kan derfor akkumuleres.

Symptomer:

Lette symptomer på amfetamin, esctacy og kokain er svedende, takykardi, irritation, muskeluro, pupil dilatation, højt blodtryk.

Svære symptomer er konfusion, agressivitet, paranoide tanker, svær depression

De kan alle føre til alvorlige komplikationer, f.eks. coronar spasmer, svær hypertension som kan give intracerebrale blødninger, hypoglykæmi grundet øget muskelaktivitet og mere.

Andet:

Stofferne er stærkt vanedannende

---

Hash

Den objektive virkemåde:

Aktive stof er THC.

Den subjektive virkemåde:

Giver en følelse af velvære og afslappethed, nedsætter reaktionstiden, indlæringsevne og giver koncentrationsbesvær.

Død ved benzodiazepiner:

Ved et stærkt overforbrug kan der opstå stærke angstanfald, panikoplevelser, vrangsforestillinger.

Symptomer:

Abstinenser, irritation, rastløshed og søvnbesvær. Brugerne af stoffet bliver sløve, ligeglade og har dårlig indlæring og er meget initiativløs. I ca. 70-100 årligt af tilfældene opstår der akutte hash-psykoser, som varer alt fra dage til måneder.

Andet:

Stoffet er vanedannende.