Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Læren om farmakodynemikken

Farmakodynamik er de forhold, som gør sig gældende for et lægemiddels virkemåde i organismen, altså, hvad lægemidlet gør ved organismen, modsat farmakokinetik, som er hvad kroppen gør ved lægemidlet.

Der findes flere forskellige måder et lægemiddel kan virke på, men nogle af de steder et lægemiddel kan sætte sig og påvirke, er disse:

• Receptorer

Som kommunikerer over cellemembranen

• Enzymer

Enzymer aktiveres eller hæmmes når et lægemiddel bindes

• Ionkanaler

Lægemidlet ændrer spænding i ionkanalerne som åbner og lukker på denne måde for transport

• Transportmolekyler

Transporterer lægemidler over membranen, hvor det har sin udløsende effekt

• Molekyler i depotfunktion

Opbevarer lægemidlet – Det har altså ingen effekt mens det er opbevaret

De forskellige lægemidler har altså flere måder hvorpå, disse kan transporteres ind i cellen, hvor den har sin virkning.

Agonister og antagonister

Når en antagonist har sat sig på en receptorer, er det altså ikke muligt for et enzym eller noget andet at sætte sig. Den “udfylder pladsen”, hvor enzymet ville have været, og den kan derfor ikke få opfyldt sin virkning.

Der findes desuden kemisk fremstille agonister. Dette er et kemisk fremstillet lægemiddel, som er fremstillet til at have den samme effekt som det naturlige stof (antagonisten), men som bare er fremstillet.
 

Dosis og virkning

Hastigheden hvormed et lægemiddel virker i kroppen afhænger af nogle bestemte faktorer. For at et lægemiddel virker, kræver det at det bliver optaget og fordelt, før effekten af lægemidlet kan ses. Det afhænger altså at flere faktorer;

• Administrationsmåde
• Blodgennemstrømning
• Koncentration i blodet (herunder proteinbindinger og fordelingsvolumen)

Normalfordeling

Der findes en normalfordeling, når man giver medicin, hvor man forventer at medikamentet har sin givende effekt, dertil hvornår den har sin maksimale effekt, og hvornår den forventes at være næsten helt ude af kroppen

En normalfordeling kan se ud som på nedenstående billede. Medikamentet gives, hvor det i starten har en lille effekt. Virkningen tager pludselig fart, og medikamentet er på vej mod sin stærkeste virkning, hvorefter den falder igen på en lignende måde, som den steg.
 

Når man medicinerer patienter skal man forsøge at ramme en virkning der gør, at patienten har bedst virkning af det givne medikament, men uden at dette bliver toksisk for patienten. Man skal derfor forsøge at holde sig inden for den såkaldte terapeutiske bredde, hvor medikamentet har en optimale effekt – hverken for lille eller for stor, og naturligvis uden at være toksisk.

Den terapeutiske virkningsbredde er dosisforskellen mellem den dosis hvor der er terapeutisk effekt og hvor der er dødelig eller toksisk effekt. En smal terapeutisk virkningsbredde betyder at der ikke er langt i dosis fra effekt til død.