Udforsk ABCDE-algoritmen gennem vores e-learning kursus. Lær at prioritere og handle effektivt i akutte situationer ved hjælp af denne velafprøvede beslutningsmodel.
Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren
ABCDE - systematik
Det vigtigste i forbindelse med behandlingen af en hvilken som helst patient er, at man følger sin algoritme. Dette er for at sikre, at man ikke glemmer noget.
På behandleruddannelsen er det meget indskærpet, at man benytter en slavisk ABCDE-algoritme, og man taber points på at glemme at undersøge for ting, der er relevante, eller ved at glemme at pointere, at man finder det irrelevant på nuværende tidspunkt at undersøge for dette (f.eks. irrelevant at måle blodsukker på en patient med GCS 15. Dette skal pointeres for at vide, at du har tænkt tanken).
ALS Algoritme
På behandleruddannelsen følges såkaldte ALS ABCDE algoritme. Denne er opbygget af de samme ABCDE-punkter, men er forskellig fra f.eks. PHTLS-principperne.
For ALS ABCDE er det f.eks. gældende, at der ikke er tale om en primær og en sekundær vurdering, men dette er en samlet vurdering. Ved denne algoritme behandler man for de ting, man finder under sin ABCDE, og behandlingen er noget mere flydende end den f.eks. er under PHTLS-principper.
Under PHTLS principper lægges der vægt på, at en primær vurdering klares på 30-40 sekunder, og derefter vurderes der, om patienten er kritisk eller ikke kritisk.
Under ALS principperne er behandlingen flydende, og en ABCDE kan tage lang tid, hvis der opstår problematikker, der skal behandles. Disse kan eventuelt behandles kontinuerligt mens der arbejdes videre med algoritmen (du kan f.eks. godt sætte din assistent til at klargøre opsætning af ventoline under B, mens du selv undersøge patientens C).
Efter du har behandlet patienten medicinsk, revurderer du og starter ofte forfra med din ABCDE for at se, om din behandling har effekt.
Det er vigtigt at kunne sin ABCDE-algoritme til punkt og prikke, og der gennemgås derfor nu kort for, hvilke undersøgelser der skal foretages under hvert punkt.
| A | Airway | Frie luftveje, se føl lyt |
| B | Breathing | RF, ens-thoraxbevægelse, SPO2, evt. stetoskopi |
| C | Cirkulation | Blodtryk, puls, kapillærrespons, EKG, hudfarve |
| D | Disability | Pupiller, GCS, motorisk/sensoriskrespons (f.eks. kraftnedsættelse), BS ved GCS under 15 |
| E | Exposure | Afklædning/undersøge hele patienten, temperatur |
Disse punkter bør du undersøge ved enhver patient for at få “fulde points” i en eksamenssituation. Det kan godt være et bestemt symptom kræver øjeblikkelig handling (f.eks. anafylaksi eller krampeanfald), men en fuld undersøgelse bør stadig finde sted for ikke at glemme noget.
Referencer
- Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 4, side 106-110
Videre til næste afsnit: OPQRST
Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.
