Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Hvad er en psykose?

Psykose er en tilstand, hvor personens mentale kapacitet til at opfatte ”virkeligheden”, kommunikere og forholde sig til andre mennesker er svækket. Dette virker ind på personens evne til at imødekomme de krav, livet stiller” (Wilson & Kneisl 1996).

Inden for behandleruddannelsen er den præhospitale kunnen, der er krævet, forholdsvis simpel. I bund og grund skal man blot kunne forstå og beskrive begrebet psykose, kende til psykiatriloven paragraf 5 og kunne beskrive indhold og anvendelse af tvang, kriterier for tvang (røde og gule papir), kunne redegøre for aktuelle samarbejdspartnere (politi og læger), og deres ansvarsfordeling.

Årsager til psykoser

• Arvelige forhold
• Biologisk påvirkning, fx. rusmidler
• Pludselig eller langvarig psykotisk belastning, f.eks. tab af barn, ægtefælle eller lignende

Psykoser kan i mange tilfælde være en kombination af flere årsager.

Typer af psykoser

Du skal kende typen af psykoser og overordnet hvad de omhandler:

• Akutte forbigående psykoser
• Organiske psykoser
• Psykoser i forbindelse med skizofreni
• Paranoide psykoser
• Psykotisk mani og psykotisk depression
•  Stof og abstinenspsykoser

Akutte forbigående psykoser

Årsag:

Skyldes oftest en traumatisk hændelse, f.eks. hvis man har mistet en pårørende, gået konkurs, blevet fyret eller lignende.

Typisk varighed:

Kan gå over i løbet af 2-3 måneder, hvorefter man oftest bliver helt rask

Organiske psykoser

Årsag:

Oftest udløst af andre sygdomme, sygdomme i hjernen, blodprop i hjernen, et stort alkohol-misbrug (som f.eks. skaber udtalt mangel på B-vitamin). Demens kan også medføre perioder med organisk psykotiske lidelser.

Typisk varighed:

Organisk psykose kan oftest behandles. F.eks. kan en organisk psykose forårsaget af udtaget alkoholmisbrug blive behandlet ved at tage fat i årsagen til psykosen, som her er alkoholmisbruget. Ved at holde patienten alkoholfri, give medicin mod abstinenser, væske, vitaminer, ro og hvile, kan patienten bliver rask fra alkoholmisbruget, og samtidigt forsvinder den organiske psykose.

En ubehandlet organisk psykose kan resultere i demens.

Paranoid psykose

Årsag:

Man har størst risiko for at få en paranoid psykose, hvis man er oppe i årene, er enlig, lever isoleret og hører eller ser dårligt.

Ofte starter sygdommen med, at man har været udsat for en psykisk belastning. Det kan f.eks. være en konflikt i familien, eller at man er flyttet for nylig.

Det kan starte med, at man har en vag mistanke om, at der er et eller andet i gære. Man tænker meget på det, og til sidst kan det fylde hele ens bevidsthed. Ofte har man en reel grund til at føle sig uretfærdigt behandlet, men man bliver ved med at hænge fast i det, og det udvikler sig efterhånden til at være kernen i en vrangsforestilling.

Typisk varighed:

Har man en paranoid psykose, er man oftest overbevist om, at man ikke behøver behandling, eller at behandlingen er en del af “sammensværgelsen” imod sig. Varigheden varierer derfor enormt.

Psykotisk manier og depressioner

Årsag:

En bipolar affektiv sindslidelse hører under denne kategori. En patient med en biploar lidelse har oftest meget svingende humør og livskvalitet.

De har oftest et meget bredere spektra af følelser end normale mennesker, hvor de i perioder føler en næsten urealistisk optimisme for livet og overvurdere sig selv enormt, mens de i efterfølgende perioder falder helt ned i kulkælderen, nedvurderer sig selv, er trist og føler, at alt er håbløst.

Typisk varighed:

Som udgangspunkt kan en bipolar lidelse ikke helbredes, den kan blot kontrolleres gennem livslang medicinsk behandling.

Stof og abstinens psykoser

Årsag:

Stof og abstinens psykoser inddeles ud fra stof-type, og det er ikke nødvendigt at kende alt til de specifikke typer.

• Hash, marihuana og pot er sløvende og beroligende
• Heroin, morfin og metadon bevirker, at man føler sig opstemt, afslappet og sløv
• LSD, ecstasy og lignende forstærker ens følelser og føler alt meget intenst

Man kan få hallucinationer af alle.

Abstinenssymptomer varierer også ud fra type stof, men kan være uro, angst, delir, træthed, irriteret, uro, kvalme, koldsved, søvnbesvær, vrangforestillinger.

Typisk varighed:

Stofudløste psykoser kan gå over i skizofreni og blive permanente.

Kommunikation med psykotiske patienter

Når man kommunikere med psykotiske patienter, skal man oftest tænke mere over hvad man siger og gør end normalt. Man skal ligeledes være ekstra opmærksom på sit non-verbale sprog, da dette svarer til 90% af vores kommunikation med andre mennesker.

Psykotisk patienter kan tænke mere over mindre ting, og derved lægge langt mere i dem end ikke psykotiske mennesker.

Man skal f.eks. huske at:

• Udtrykke dig klart og tydeligt
• Brug korte sætninger
• Eventuel bed den psykotiske patient om at gentage de ting du har fortalt, og dermed lade dem forklare det du lige har fortalt. Dette sikrer at I begge er klar over hvad der skal til at foregå
• Signaler ro og stabilitet og ikke vise tegn på stress
• Hvis patienten viser tegn på vrangforstillinger, at dette er patientens virkelighed. Forsøg ikke at overbevise patienten om, at det ikke er virkelighed, og undlad at bekræfte patienten i “deres virkelighed”. Forsøg derimod at anerkende, at dette er deres virkelighed, men at din virkeligheden lige nu er en anden
• Undgå for meget fysisk kontakt. Mange psykotiske patienter reagere kraftigere på fysisk kontakt end ikke psykotiske patienter

En samtale med en psykotisk patient bør tage udgangspunkt i følgende:

•  Aktiv lytning
•  Repekt og forståelse
•  Alvor uden at negligere patientens følelser
•  Anerkendelse
•  Håb

Respektér naturligvis aldrig selvmord som en løsning.