Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten

To typer af diabetes

Der findes overordnet set 2 typer af diabetes: Diabetes type 1 og type 2. Dertil findes der nogle typer imellem der er langt mere underrepræsenteret, og som går under de to andre typer af diabetes

Diabetes type 1 er en medfødt sygdom, der oftest debutere i barn- og teenagealderen. Der forskes stadig i den mere specifikke årsag til type 1 diabetes, men sygdommen kan skyldes en fejl i insulin-produktionen i bugspytkirtlen, at kroppens eget immunforsvar angriber kroppens egne celler ifm. insulinproduktion og andre årsager.

Diabetes type 2 er en såkaldt livsstilssygdom, hvor bugspytkirtlen over rigtig mange år har haft en overproduktion af insulin. Kroppen producerer insulin autonomt, når vi indtager kulhydrater/sukker, så kroppen har derfor over for lang tid indtaget en meget høj mængde sukker/kulhydrater.

Dette har forårsaget to ting:

• 1. Bugspytkirtlen er slidt ned, og kan derfor ikke producere den samme mængde insulin som den plejer (og bør kunne)
• 2. At kroppen er blevet påvirket af en meget høj mængde insulin i lang tid, og derfor er blevet insulin-resistent. Dette betyder, at insulin har en langt mindre virkning på kroppen end normalt. Alle mennesker bliver hurtigt mere eller mindre insulin-resistent, alt efter hvor meget sukker de indtager på daglig basis (og dermed hvor meget insulin der produceres i kroppen), og det er muligt ved at mindske sit kulhydrat/sukker-indtag at blive mindre insulin-resistent.

I slutningen af 2010 var 5,1% af befolkningen diagnosticeret med diabetes mellitus. 10% af denne skyldes type 1 diabetes, mens den resterende 90% er type 2.

Størstedelen af diabetes, som vi kender det i dag, skyldes altså en dårlig livsstil og kostvaner. Ydermere er det estimeret, at 750.000 mennesker går rundt med prædiabetes, som er et forstadie til type 2 diabetes, og at 30-40% af disse vil udvikle type 2 diabetes inden for 3,5 år.

Typer af diabetes

• Type 1
• Type 2
• Andre former for diabetes er f.eks. graviditetsdiabetes, diabetes udløst af binyrebarkhormon behandling, diabetes udløst af pancreatitis og prædiabetes.

Mangel på insulin

Hormonet insulin har som hovedfunktion at hjælpe sukker ind i cellerne, men det har også mange andre vigtige funktioner. Stoffet opbygger sukkerdepoter i leveren og i muskler, øger proteinproduktion og opbygger fedtdepoter.

Hvis man mangler insulin i kroppen bliver sukkerindholdet i blodet naturligvis højt, da sukkeret ikke kan bevæge sig ind i cellerne, men i stedet bliver hængende i blodbanen lidt længere.

Bliver der ikke tilført insulin udskilles meget af sukkeret i urinen, men dette har ligeledes den bivirkning, at det trækker vand med ud af kroppen på grund af den øgede urinproduktion, der opstår, og man bliver derfor både dehydreret og får en yderligere en forskydning af vigtige næringsstoffer som kalium.

På grund af en mangel på glukose vil kroppen forbrænde fedt i et forsøg på at skaffe energi til cellerne og vigtigst til hjernen. I en fedtforbrænding skabes der ketonstoffer, som i store doser er en forgiftning for kroppen, da den er en syre. Øget syre i kroppen forskyder kroppens pH-værdi, som skal være meget nøjagtig for at vi kan fungere.

Ved en vedvarende mangel på insulin bliver kroppen derfor syreforgiftet, som i sidste ende vil føre til død.

Glukagon

Glukagon er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen, og er sammen med insulin med til at regulere blodsukkeret.

Glukagon udskilles fra bugspytkirtlen ved lavt blodsukker, hvilket øger blodsukkeret. Hormonet frigiver kroppens sukkerdepoter i leveren og bidrager til omdannelsen af proteiner til glukose.

For at glukagon skal have nogen effekt, forudsætter det at leverens sukkerdepoter ikke er tomme, idet der ikke vil være noget at frigive. Medikamentet Glukagen gør netop dette, og medikamentet må gerne gentages efter det er givet 1 gang, men man bør forvente, at dette ikke har nogen effekt, da leverens sukkerdepoter i forvejen er tømt fra 1. gang Glukagen blev indgivet.

Man kan derimod give Glukagen 2. gang for at udelukkede, at man kan have indgivet medikamentet forkert, og at det dermed ikke har opnået sin tilstrækkelige effekt.