Skip to main content
Diabetes 1 og 2

Diabetes er en kompleks sygdom, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. Som ambulanceassistent er det afgørende at have en grundlæggende forståelse af de to hovedformer for diabetes - type 1 og type 2.

Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten

To typer af diabetes

Der findes overordnet set 2 typer af diabetes: Diabetes type 1 og type 2. Dertil findes der nogle typer imellem der er langt mere underrepræsenteret, og som går under de to andre typer af diabetes

Diabetes type 1 er en medfødt sygdom, der oftest debutere i barn- og teenagealderen. Der forskes stadig i den mere specifikke årsag til type 1 diabetes, men sygdommen kan skyldes en fejl i insulin-produktionen i bugspytkirtlen, at kroppens eget immunforsvar angriber kroppens egne celler ifm. insulinproduktion og andre årsager.

Diabetes type 2 er en såkaldt livsstilssygdom, hvor bugspytkirtlen over rigtig mange år har haft en overproduktion af insulin. Kroppen producerer insulin autonomt, når vi indtager kulhydrater/sukker, så kroppen har derfor over for lang tid indtaget en meget høj mængde sukker/kulhydrater.

Dette har forårsaget to ting:

  • 1. Bugspytkirtlen er slidt ned, og kan derfor ikke producere den samme mængde insulin som den plejer (og bør kunne)
  • 2. At kroppen er blevet påvirket af en meget høj mængde insulin i lang tid, og derfor er blevet insulin-resistent. Dette betyder, at insulin har en langt mindre virkning på kroppen end normalt. Alle mennesker bliver hurtigt mere eller mindre insulin-resistent, alt efter hvor meget sukker de indtager på daglig basis (og dermed hvor meget insulin der produceres i kroppen), og det er muligt ved at mindske sit kulhydrat/sukker-indtag at blive mindre insulin-resistent.

I slutningen af 2010 var 5,1% af befolkningen diagnosticeret med diabetes mellitus. 10% af denne skyldes type 1 diabetes, mens den resterende 90% er type 2.

Størstedelen af diabetes, som vi kender det i dag, skyldes altså en dårlig livsstil og kostvaner. Ydermere er det estimeret, at 750.000 mennesker går rundt med prædiabetes, som er et forstadie til type 2 diabetes, og at 30-40% af disse vil udvikle type 2 diabetes inden for 3,5 år.

Typer af diabetes

  • Type 1
  • Type 2
  • Andre former for diabetes er f.eks. graviditetsdiabetes, diabetes udløst af binyrebarkhormon behandling, diabetes udløst af pancreatitis og prædiabetes.

Glukose og insulin

Kulhydrater består af glukose, som er et sukkerstof. Når vi indtager kulhydrater spaltes føden, og nedbrydes derefter i mave-tarm-systemet ved hjælp af forskellige enzymer.

Derefter transporteres glukosen over i blodbanen, hvor det skal bruges som energi til cellerne. Måden hvorpå glukosen kommer over i cellerne er bl.a. ved hjælp af insulin, og er kroppens normale stofskifte.

Insulin produceres i pancreas (bugspytkirtlen), og bruges til at transportere sukker fra blodbanen og over i cellerne, hvor det skal bruges til at skabe energi.

 
 
Normalt stofskifte


Mangel på insulin

Hormonet insulin har som hovedfunktion at hjælpe sukker ind i cellerne, men det har også mange andre vigtige funktioner. Stoffet opbygger sukkerdepoter i leveren og i muskler, øger proteinproduktion og opbygger fedtdepoter.

Hvis man mangler insulin i kroppen bliver sukkerindholdet i blodet naturligvis højt, da sukkeret ikke kan bevæge sig ind i cellerne, men i stedet bliver hængende i blodbanen lidt længere.

Bliver der ikke tilført insulin udskilles meget af sukkeret i urinen, men dette har ligeledes den bivirkning, at det trækker vand med ud af kroppen på grund af den øgede urinproduktion, der opstår, og man bliver derfor både dehydreret og får en yderligere en forskydning af vigtige næringsstoffer som kalium.

På grund af en mangel på glukose vil kroppen forbrænde fedt i et forsøg på at skaffe energi til cellerne og vigtigst til hjernen. I en fedtforbrænding skabes der ketonstoffer, som i store doser er en forgiftning for kroppen, da den er en syre. Øget syre i kroppen forskyder kroppens pH-værdi, som skal være meget nøjagtig for at vi kan fungere.

Ved en vedvarende mangel på insulin bliver kroppen derfor syreforgiftet, som i sidste ende vil føre til død.

Glukagon

Glukagon er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen, og er sammen med insulin med til at regulere blodsukkeret.

Glukagon udskilles fra bugspytkirtlen ved lavt blodsukker, hvilket øger blodsukkeret. Hormonet frigiver kroppens sukkerdepoter i leveren og bidrager til omdannelsen af proteiner til glukose.

For at glukagon skal have nogen effekt, forudsætter det at leverens sukkerdepoter ikke er tomme, idet der ikke vil være noget at frigive. Medikamentet Glukagen gør netop dette, og medikamentet må gerne gentages efter det er givet 1 gang, men man bør forvente, at dette ikke har nogen effekt, da leverens sukkerdepoter i forvejen er tømt fra 1. gang Glukagen blev indgivet.

Man kan derimod give Glukagen 2. gang for at udelukkede, at man kan have indgivet medikamentet forkert, og at det dermed ikke har opnået sin tilstrækkelige effekt.

Referencer

Referencer

  • Den Præhospitale Patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 11, side 403-420
  • Diabetes Mellitus, behandleruddannelse 2016, Læge Line Overholt Nielsen/underviser på ambulancebehandleruddannelsen, SOSU Nord. (Type 1,5 LADA m.m.)
  • Patientvejledning-type-2-diabetes-2013, behandleruddannelse 2016, SOSU Nord
  • Patientvejledning diabetes_type_1, behandleruddannelse 2016, SOSU Nord
  • Følgesygdomme-diabetes 2014, behandleruddannelse 2016, SOSU Nord


Videre til næste afsnit: Hypo- og hyperglykæmi

Bliv forberedt på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk

International

(+45) 70 405 110

If you have questions about our services, we are ready to answer your call. You can book transportation 24 hours a day.

Kundeservice

70 405 111

Ring til vores kundeservice på hverdage mellem kl. 08.00-17.00 eller lørdage fra kl. 09.00-15.00, hvis du har spørgsmål til vores services eller ønsker et tilbud.

Vagtcentral

70 405 112

Kontakt vores vagthavende døgnet rundt, hvis du har brug for sygetransport, ambulance eller andre akutte services.