Skip to main content
Nedre luftvejslidelser

Lær mere om nedre luftvejslidelser i dette afsnit.

Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren

Nedre luftvejslidelser indebærer følgende akutte sygdomme

  • Astma
  • KOL
  • Pneumoni
  • Trykpneumothorax

Astma

Definition og forekomst:

Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene som skyldes sammentrækning af den glatte muskulatur i bronkierne, slimhindeødem og sekretophobning.

Astma forekommer ved 6-10 % af befolkningen i Danmark

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Kroppens immunforsvar overreagerer (årsag varierer) hvilket resulterer i at musklerne i luftvejen trækker sig sammen, slimhinderne hæver op og danner mere slim. Luftvejene bliver derfor forsnævrede, som på billedet nederst i afsnittet. Patienter med astma har ofte forældre eller søskende med høfeber eller børneeksem.

En patient med astma vil som regel have følgende symptomer:

  • Er raske under normale forhold, men får anfald af åndenød. Kan forekomme både når de motionerer og slapper af
  • Åndenød (RF > 25)
  • Hoste og pibende/hvæsende vejrtrækning
  • Taledyspnø
  • Takykardi

Behandling

Ved astmaanfald behandles patienten med ilt, lejring, b-2 inhalation og monitorering. Ved svære tilstande behandles med støtteventilation eller ved RF under 10 behandles med ventilation.

Ved meget svær astma med bevidsthedspåvirkning, cyanose, udtrætning og begyndende påvirkning af kredsløb uden effekt af gentagne beta-2-agonist inhalation, kan man efter lægelig delegation  og ordination behandle med epipen.

Differentialdiagnoser:

Ved voksne:

  • KOL
  • Hjerteinfarkt
  • Lungeemboli

Ved børn:

  • Epiglottitis
  • Fremmedlegeme
  • Hjertesygdom
  • Akut bronkitis
Asmatisk bronkitis


KOL

Definition og forekomst:

Kol er en progressiv luftsvejsobstruktion forårsaget af kronisk inflammation i luftvejene. Dette giver øget modstand i luftvejene.

Det skønnes, at ca. 40.000 danskere lider af KOL, og ca. 3600 danskere dør årligt af sygdommen. Den er skyld i 23.000 hospitalsindlæggelser

KOL udvikles over 20-40 år, og skyldes primært rygning. Man kan også få KOL ved at være udsat for vedvarende forurening i hjemmet eller på arbejdspladsen

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Der bliver øget slimdannelse i lungerne og bronkierne, og disse mister sin form. Ligeledes går alveole-sækkene i lungerne i stykker. Væggene bryder sammen og alveolesækkene bliver slået sammen, hvilket mindsker overfladearealet af alveolerne. Dette kaldes (emfysem – for store lunger)

Behandling:

Der behandles med ilt, lejring (siddende oprejst, ofte foroverbøjet, for at øge lungernes størrelse), beta-2-agonist. Er der indikation for at støtteventilere bruges dette, ellers monitoreres der med pulsoximeter og hjerteovervågning ved behandling med beta-2-agonist

Andet:

Patienter der har røget i lang tid har ændret deres respirationsstyring til at være betinget af mængden af O2 i blodbanen i stedet for CO2. I meget sjældne tilfælde kan KOL patienter stoppe med at trække vejret under ilt behandling.

Differentialdiagnoser:

  • Astma
Raske lunger og lunger med KOL


Spontan pneumothorax

Definition og forekomst:

Lungehinden punkterer spontant og luft bevæger sig ind mellem de to lungehinder. Lungen mister sit konstante øget tryk på fibrene og lungen klapper derfor sammen. Dette forekommer oftest ved sunde 20-40 årige og kan ses i komplikation med KOL.

Patofysiologi og sygdomsbillede:

  • Hoste
  • Dyspnø
  • Smerter i den ene side af thorax
  • Mulig udstråling til skulder/abdomen
  • Forværring ved hoste og vejrtrækning

Behandling

Der behandles med ilt hvis saturation giver indikation for dette, ellers behagelig lejring og transport.

Differentialdiagnoser:

  • Lungeemboli
  • Hjerteinfarkt
  • Lungebetændelse
  • Tryk pneumothorax
  • Definition og forekomst:

En tilstand der tillader luft at løbe ind i pleura rummet, enten udefra eller gennem en punkteret lunge, men uden at kunne komme ud igen.

Skaden forekommer sjældent men ses især ifm. uheld og traumer hvor brysthulen er påvirket.

Patofysiologi og sygdomsbillede:

Trykpneumothorax er en alvorlig komplikation, som kan opstå ved enhver type pneumothorax. Hvis en lomme med indespærret luft ikke får tømt sig, men fortsætter at vokse, kan det øgede tryk i pleurahulen klemme lungen sammen og skubbe hjertet og de store blodkar over på den anden side af brystet. Når dette sker, kan der opstå et betydeligt fald i blodtrykket. Dette er en livstruende tilstand, som kræver umiddelbar behandling.

Behandling:

  • Ilt
  • Assisteret ventilation hvis patienten er hypoksisk og ikke selv kan opretholde tilstrækkelig SAT med oxygen-maske
  • Rendevouz med lægebil/ALS
  • Dekompression af trykket i brystkassen (ved nåledekompression) hvis det systoliske blodtryk er under 90, der er ensidigt faldende eller mangel på respiration samt stigende vejrtrækningsproblemer selv med maske (PHTLS 8.0)

Differentialdiagnoser:

  • Spontan pneumothorax
  • Astma
  • Fremmedlegeme
  • Lungeemboli
  • Hjertetamponade
Referencer - e-learning

 Referencer

  • Arne Lykke Viborg og Annette Walsøe Torup, Sygdomslære – Hånden på hjertet, Munksgaard, 2013, udgave 1, oplag 1, kapitel 5, side 111-144
  • Carsten Palnæs Hansen, Anatomi og Fysiologi, Dansk sygeplejeråd – Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 2011, udgave 1, kapitel 7, side. 213-226
  • Jan Nørtved m.fl., Ambulancefag 2 – til ambulancebehandlere og paramedicinere, Munksgaard, 2012, udgave , oplag 3, kapitel 8, side 133-174
  • Allergi, luftvejlslidelser, m.v., Anæstesilæge, Ålborg Universitetshospital, Bjarne Kjær
Bliv forberedt på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk