Som ambulanceassistent er kendskab til og korrekt anvendelse af hygiejniske principper afgørende for at opretholde en høj standard for sundhed og sikkerhed både for dig selv og dine patienter. På denne side vil vi udforske centrale aspekter af hygiejne, herunder håndhygiejne, korrekt brug af personligt beskyttelsesudstyr og rengøring af udstyr.
Tilbage til oversigt for emner
Hvad indebærer håndhygiejne?
Håndhygiejne er ét af fokuspunkterne ved assistentprøven for den praktiske del. Du kan risikere at blive spurgt om håndhygiejne til prøverne på skolen og ikke desto mindre, er det et stort fokuspunkt i den praktiske kørselspraktik.
Håndhygiejne indebærer:
- Brug af smykker, armbåndsure og lignende
- Brug af handsker (hvornår du bruger handsker og hvornår du ikke gør)
- Håndvask
- Hvordan du rengør ambulancen efter endt patientforløb, herunder båre, udstyr osv.
Brug af handsker og smykker
Det er rimelig firkantet i forhold til, hvornår man som assistent skal bruge handsker: “Hvis man er i en situation hvor der er risiko for at komme i kontakt med sekreter, skal man altid bruge handsker” (DPP side. 164).
Deltager man ikke i patientbehandlingen, kan man argumentere for, at man ikke har risiko at blive sat i kontakt med sekreter, men hvis man f.eks. assisterer behandleren i anlæggelse af en I.V. eller andre lignende procedurer, er man i risiko for at blive udsat for sekreter. Du skal altså have handsker på, selvom det ikke er dig der anlægger I.V.’en.
Man må ikke bruge smykker, herunder armbåndsure, armbånd, ringe og lignende under præhospital/sundhedsfagligt arbejde.
Håndvask
Videoen her demonstrerer en helt korrekt håndvask med en enkelt undtagelse: Efter korrekt håndvask afsprittes hænderne, når de er tørre.
Videoen er lavet af Heidi Schmidt.
Efter endt patientforløb
Der er mange måder at rengøre det brugte udstyr efter endt patientforløb. Det er vigtigt, at du laver nogle rutiner der virker for dig, der samtidigt stemmer overens med de hygiejniske principper:
- Du må ikke blande beskidt og rent
- Du må ikke rengøre materiel og lægge det i urent område (forlængelse af ovenstående, men en fejl som mange gør)
- Du skal rengøre alle muligt inficerede steder
Videre til næste afsnit: Særlig forurening og stikuheld

Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.