I dette afsnit finder du en omfattende lektion om håndtering af hjertestop, der er designet til at give dig vigtig viden og færdigheder som ambulanceassistent.
Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten
Hjertestop-algoritme
Som assistent skal man ikke kunne selve vurderingen af patienten, men du skal vide, hvordan en hjertestop-procedure foregår ud fra forskellige patientgrupper.
Du skal derfor kunne ERCs hjertestops-algoritme. Nedenstående billede er hjertestop-algoritme ud fra et assistent-perspektiv.

(ERC guidelines for genoplivning ved hjertestop, 2016 – ud fra assistent-perspektiv)
Modellen forklaret
- Behandler/paramediciner vurderer assistancebehov ved ankomst og vurderer patienten. Patientvurdering kan tage ca. 5-10 sekunder
- Assistent klargør ilt og ventilationsmaske, og hvis der er tid til overs, klargøres sug og stødpads
- Er der ikke stødpads på endnu, påbegynder assistent HLR mens behandler påsætter stødpads
- Rytmen vurderes når stødpads er på
- Ved stødbar rytme konstateres der om ilt rører patient. Der siges høj og tydeligt: “Ilt væk”, “alle væk – der stødes!”.
- Der gives hjertemassage imens defibrillator oplader. Der stødes! Assistent må godt støde hvis denne er nærmest defibrillator
- Ved ikke stødbar rytme forsættes HLR i 2 minutter
- Efter 2 minutter vurdere rytmen igen og samme procedure forsætter
- Ved eventuelt ROSC overgåes fra HLR til ABCDE. Behandler vurdere ABCDE, assistent klargører eventuelt hudson-maske
Ved hjertestop inddeles patienter i forhold til alder, hvor alderen definerer hjertestops-behandlingen:
- Nyfødte (0-28 dage)
- Spædbørn (28 dage – 1 år)
- Børn (1 år – pubertet)
- Voksne (> pubertet)
Særlige forhold ud fra patient-kategorier
Inddeling | Alder | Interval | Frekvens | Dybde | Særlige forhold |
---|---|---|---|---|---|
Nyfødt | Under 28 dage | 3:1 | 100-120 | 1/3 | 5 indblæsninger før start |
Spædbarn | 28 dage - 1 år | 15:2 (30:2 hvis alene) | 100-120 | 1/3 | 5 indblæsninger før start |
Barn | 1 år til pubertet | 15:2 (30:2 hvis alene) | 100-120 | 1/3 | 5 indblæsninger før start |
Voksen | > pubertet | 30:2 | 100-120 | 1/3 |
Bemærk den forskellige trykrytme ud fra patientgrupper og de 5 indblæsninger ved nyfødte, spædbørn og børn.
Hvornår har børn hjertestop?
Alder | Respiration | Puls | Handling |
---|---|---|---|
Uanset alder | Uden | Uden | HLR |
Under 1 år | Normal | Under 100 | Støtteventilation 30/min (2 sek) |
Under 1 år | Dårlig respiration | Under 100 | HLR |
Over 1 år - pubertet | Normal | Under 60 | HLR |
Bemærk at et barn “under 1 år med en puls < 100” og normal respiration blot skal støtteventileres, mens et barn “under 1 år med puls under < 100” med dårlig respiration skal have HLR.
- Hvis der skal stødes med defibrillator på børn, skal der stødes med 4J/kg
- Har man ikke et barns vægt, skal denne udregnes med følgende formel: Alder x 2 + 8
Bevidnet hjertestop
Ved bevidnet hjertestop skal der gives 3 hurtige stød på hhv. 200J, 300J og 360J med en mellemliggende vurdering af rytmen.

Referencer
- Den Præhospitale Patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 12, s. 287 og kapitel 22, side 478-484
- https://genoplivning.dk/hjertestop/for-fagfolk/europaeiske-guidelines-for-genoplivning/
- https://genoplivning.dk/hjertestop/for-fagfolk/materialer-til-fagfolk/
Videre til næste emne: Hygiejne

Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.