Skip to main content
Ambulance-elev: Shocktyper

Tilbage til oversigt over emner for ambulance-eleven

Forskellige shocktyper

Der findes flere forskellige shock-typer, som du skal have kendskab til.

Shock er patologisk set en tilstand der karakteriseres ved, at blodcirkulationen er utilstrækkelig til at imødekomme kroppens behov til kroppens celler.

Klinisk er tilstanden karakteriseret ved tegn på nedsat vævsperfusion (blod til huden) – sløret bevidsthed (forvirret, sløv, bevidstløs), kold og fugtig hud m.m.

Man kan komme i en shock-tilstand af mange forskellige årsager, og her nævnes fem, du skal kunne, inden du bliver ambulanceassistent.

  • Kardiogent shock

Årsag: Skyldes en nedsat sammentrækningskraft i hjertet, som medfører faldende blodtryk. Kan f.eks. skyldes et akut myokardie infarkt (blodprop i hjertet).

  • Hypovolæmisk shock

Årsag: Nedsat blodvolume i kroppen pga. en blødning (indre eller ydre).

Der findes flere klasser inden for hypovolæmisk shock, alt efter hvor meget patienten har blødt.

  • Anafylaktisk shock

Årsag: Skyldes en allergisk reaktion, fx. et bistik hvor man er allergisk overfor bier.

  • Neurogent shock

Årsag: Skyldes oftest en direkte skade på rygsøjlen. Inden i ryghvirvlerne løber kroppens nerverbaner, og hvis en af disse ryghvirvler bliver beskadiget, kan dette påvirke nerverne.

Neurogent shock kan derfor give bevægelseslammelse, og det kan aktivere nogle nervebaner til at udvide alle blodårer syd for skaden, og dette kan være kritisk for patienten

  • Septisk shock

Årsag: Skyldes en bakterieinfektion i kroppen. Hvis dette er ubehandlet, kan man dø af det, idet organer på skift bliver sat ud af drift, men oftest kan man fange denne shocktype i opløbet, og med medicinsk behandling på sygehuset bliver patienten oftest sund og rask igen.

Fanges denne shocktype sent i forløbet kan patienten på meget kort tid gå hen og dø.

Læs mere på redderklar.dk

Vil du være redder eller ambulancebehandler?

Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.

Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.

Læs mere på redderklar.dk