Tilbage til oversigten over emner for ambulanceassistenten

Et udpluk af luftvejssygdomme

Følgende sygdomme er gode at kunne, når vi snakker øvre og nedre luftvejssygdomme. Det er dog ikke alle, vi gennemgår på siden.

Lftvejssygdomme der er gode at vide noget om:

• Epiglottitis (strubelågs betændelse)
• Fremmedlegeme
• Blødning (traume, epistaxis, etc.)
• Astma
• KOL
• Pneumoni
• Trykpneumothorax
• Lungeødem
• Lungeemboli

Luftvejssygdomme der er relevante for dig nu:

• Fremmedlegeme
• Astma
• KOL
• I visse tilfælde, pneumoni, trykpneumothorax, blødning (kommer an på emnet for din assistentopgave)

Fremmedlegeme

Definition og forekomst:

Et fremmedlegeme i øvre luftveje kan f.eks. være mad eller legetøj. Symptomerne opstår pludseligt, ofte under et måltid eller hos et barn under leg. Den pågældende hoster og hvæser og viser tegn på panik.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Et fremmedlegeme sætter sig fast i luftveje og skaber en delvis eller total blokkering af luftvejene.

Det kliniske billede afhænger af graden:

Delvis blokkering:

• Panik og frygt
• Hoster
• Ofte rød i ansigtet og indikerer at noget sidder i halsen

Total blokkering:

• Inspiratorisk stridor eller nyopstået mangel på vejrtrækning
• Hiver efter vejret
• Mulig udtrættet
• Mulig cyanotisk

Behandling:

Ved en delvis blokkering opfordres til vedholdende hoste, dunk i ryggen. Ved total obstruktion slåes personen mellem skulderbladende, mens vedkommende læner sig forover. Hvis dette ikke har nogen effekt, forsættes med heimlichs manøvre.

Ved bevidstløs og mistanke om fremmedlegeme som årsag, kigger man i luftvejene. Der kan foretages korrekt fingersweep (2 fingre kører ned af siden af munden om bag fremmedlegeme og tager dette med op). Man skal ikke forsøge at “fange” fremmedlegemet med 2 fingre, da dette øger risikoen for, at det pressede ryger længere ned.

Ved sugning af sekret må man maksimalt suge dertil, hvor man kan se og ikke længere.

Astma

Definition og forekomst:

Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene som skyldes sammentrækning af den glatte muskulatur i bronkierne, slimhindeødem og sekretophobning.

Astma forekommer ved 6-10 % af befolkningen i Danmark.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Kroppens immunforsvar overreagerer (årsag varierer), hvilket resulterer i, at musklerne i luftvejen trækker sig sammen, slimhinderne hæver op og danner mere slim.

Luftvejene bliver derfor forsnævrede som på billedet nederst i afsnittet. Patienter med astma har ofte forældre eller søskende med høfeber eller børneeksem.

En patient med astma vil som regel have følgende symptomer:

• Er raske under normale forhold, men får anfald af åndenød. Kan forekomme både når de motionerer og slapper af
• Åndenød (RF > 25)
• Hoste og pibende/hvæsende vejrtrækning
• Taledyspnø
• Takykardi

Behandling:

Ved astmaanfald behandles patienten med ilt, lejring, b-2 inhalation og monitorering. Ved svære tilstande behandles med støtteventilation eller ved RF under 10 behandles med ventilation.

Ved meget svær astma med bevidsthedspåvirkning, cyanose, udtrætning og begyndende påvirkning af kredsløb uden effekt af gentagne beta-2-agonist inhalation, kan man efter lægelig delegation og ordination behandle med epipen.

Differentialdiagnoser:

Ved voksne:

• KOL
• Hjerteinfarkt
• Lungeemboli

Ved børn:

• Epiglottitis
• Fremmedlegeme
• Hjertesygdom
• Akut bronkitis

KOL

Definition og forekomst:

KOL er en progressiv luftsvejsobstruktion forårsaget af kronisk inflammation i luftvejene. Dette giver øget modstand i luftvejene.

Det skønnes, at ca. 40.000 danskere lider af KOL, og ca. 3600 danskere dør årligt af sygdommen. Den er skyld i 23.000 hospitalsindlæggelser.

KOL udvikles over 20-40 år og skyldes primært rygning. Man kan også få KOL ved at være udsat for vedvarende forurening i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Der bliver øget slimdannelse i lungerne og bronkierne, og disse mister sin form. Ligeledes går alveole-sækkene i lungerne i stykker. Væggene bryder sammen og alveolesækkene bliver slået sammen, hvilket mindsker overfladearealet af alveolerne. Dette kaldes emfysem – for store lunger.

Behandling:

Der behandles med ilt, lejring (siddende oprejst, ofte foroverbøjet, for at øge lungernes størrelse og, beta-2-agonist. Er der indikation for at støtteventilere, bruges dette. Ellers monitoreres der med pulsoximeter og hjerteovervågning ved behandling med beta-2-agonist.

Andet:

Patienter, der har røget i lang tid, har ændret deres respirationsstyring til at være betinget af mængden af O2 i blodbanen i stedet for CO2. I meget sjældne tilfælde kan KOL patienter stoppe med at trække vejret under ilt-behandling.

Differentialdiagnoser:

• Astma

Epiglottitis

Definition og forekomst:

Epiglottitis er en bakteriel infektion i strubelåget (epiglottis). Præges af inspiratorisk respirationsbesvær med stridor, samt betydelige synkesmerter, høj feber og medtaget almentilstand.

Siden 1993, hvor man begyndte at vaccinere imod Haemophilus influenza type B hos børn, er hyppigheden faldet til at være yderst sjældent. En undersøgelse fra Roskilde amt fra 1996-2005 viste 35 tilfælde, hvoraf 34 var voksne.

Man siger, at epiglottitis ofte forekommer ved børn, men det er ikke tilfældet efter børnevaccine i 1993.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Sygdommen er en sepsislignende betændelsestilstand i epiglottis og området omkring.

• Højfibril (feber)
• Dyspnø, muligvis inspiratorisk stridor
• Synkebesvær, savler
• Sidder helst forover bukket med ryg og hovede
• Hæs og grødet stemme
• Irritabel, motorisk urolig
• Evt. bleg og cyanotisk

Behandling:

Behandlingen til epiglottitis er minimal. Patienten skal sidde op og have ilt, kørsel 1 til nærmeste sygehus.

Man må dog aldrig insistere på at kigge i halsen på patienten, da der kan være risiko for aflukning/kvælning.
 

Epistaxsis (næseblødning)

Definition og forekomst:

Næseblødning forekommer hos op til 60 % af befolkningen.

Forreste ud af næsen (fortil) er almindelig hos børn og unge. En blødning bagtil i halsen er sjældnere og forekommer hyppigst blandt ældre.

Patofysiologi og klinisk sygdomsbillede:

Det kliniske billede afhænger af hvor blødningen sidder

• Blødning fra næsen
• Lokalisering kan vurderes, når patienten sidder foroverbøjet
• Læsionen sidder sandsynligvis langt fremme, hvis det bløder fra et næsebor, og der ikke bløder bagud til svælget
• Læsionen sidder langt bagtil eller i rhinopharynx, hvis det bløder fra begge næsebor, og der løber blod bagtil i svælget
• Ved kraftig, arteriel blødning befinder læsionen sig som regel langt bagtil

Kan skyldes næsepillen, traume, forkølelse, bristede arterier bagerst i næsen, hypertension, m.m.

Behandling:

• Standse blødningen. Blødningen stopper oftest efter 5-10 minutters kompression
• Udelukke alvorlig sygdom
• Hjælper ofte med isterning i ganen eller ispose på næsen

Spontan pneumothorax

Definition og forekomst:

Lungehinden punkterer spontant og luft bevæger sig ind mellem de to lungehinder. Lungen mister sit konstante øget tryk på fibrene, og lungen klapper derfor sammen. Dette forekommer oftest ved sunde 20-40 årige og kan ses i komplikation med KOL.

Patofysiologi og sygdomsbillede:

• Hoste
• Dyspnø
• Smerter i den ene side af thorax
• Mulig udstråling til skulder/abdomen
• Forværring ved hoste og vejrtrækning

Behandling:

Der behandles med ilt, hvis saturation giver indikation for dette, ellers behagelig lejring og transport.

Differentialdiagnoser:

Lungeemboli
Hjerteinfarkt
Lungebetændelse

Tryk pneumothorax

Definition og forekomst:

En tilstand, der tillader luft at løbe ind i pleura rummet, enten udefra eller gennem en punkteret lunge, men uden at kunne komme ud igen.

Skaden forekommer sjældent, men ses især ifm. uheld og traumer, hvor brysthulen er påvirket.

Patofysiologi og sygdomsbillede:

Trykpneumothorax er en alvorlig komplikation, som kan opstå ved enhver type pneumothorax. Hvis en lomme med indespærret luft ikke får tømt sig, men fortsætter at vokse, kan det øgede tryk i pleurahulen klemme lungen sammen og skubbe hjertet og de store blodkar over på den anden side af brystet.

Når dette sker, kan der opstå et betydeligt fald i blodtrykket. Dette er en livstruende tilstand, som kræver umiddelbar behandling.

Behandling:

• Ilt
• Assisteret ventilation hvis patienten er hypoksisk og ikke selv kan opretholde tilstrækkelig SAT med oxygen-maske
• Rendevouz med lægebil/ALS
• Dekompression af trykket i brystkassen (ved nåledekompression) hvis det systoliske blodtryk er under 90, der er ensidigt faldende eller mangel på respiration samt stigende vejrtrækningsproblemer selv med maske (PHTLS 8.0)

Differentialdiagnoser:

• Spontan pneumothorax
• Astma
• Fremmedlegeme
• Lungeemboli
• Hjertetamponade