Tilbage til oversigten over emner for ambulancebehandleren
Hvordan virker immunforsvaret?
Immunforsvaret er kroppens forsvar mod infektioner og fremmede eller unormale celler. Immunforsvaret genkender og angriber bakterier og virus, der trænger ind i kroppen og beskytter os dermed mod sygdomme.
Fremmede organismer forsøger kontant at trænge ind i vores krop for at leve af de store mængde næringsstoffer, der findes i kroppen. Immunforsvaret har evnen til at kende forskel på kroppens egne celler, og celler der kommer fra udefrakommende mikroorganismer, og kan ved hjælp af immunforsvaret (som regel) holde sygdomsfremkaldende mikroorganismer ude af kroppen.
Immunforsvaret her tre former for forsvar, som har hver sin funktion:
- Det ydre forsvar
Hud/slimhinder, der forhindrer mikroorganismer i at trænge ind i kroppen.
- Det uspecifikke forsvar
Et medfødt forsvarssystem, der angriber og bekæmper mikroorganismer, der slipper igennem det ydre forsvar. Er årsag til naturlige symptomer vi kender som muskelsmerter og feber.
- Det specifikke forsvar
Et ikke-medfødt forsvarssystem, men udvikles i takt med at vi kommer i kontakt med nye mikroorganismer. Det specifikke forsvar husker hvilke mikroorganismer, det uspecifikke forsvar har bekæmpet, og udvikler dermed immunitet overfor mikroorganismen sådan, at kroppen en anden gang er forberedt og kan bekæmpe den uden problemer.
Lykkedes det for en mikroorganisme at komme ind i kroppen, bekæmpes den af det uspecifikke og det specifikke forsvar, men under denne kamp sker der jævnligt skader på kroppens egne celler og væv, som kroppen skal forsøge at heale. Dette foregår gennem inflammationsreaktioner.
Inflammation
Inflammation er en række processer, der forekommer, når kroppen skal bekæmpe en mikroorganisme, der er trængt ind i kroppen, og efterfølgende skal udtynde og begrænse skaden, og fjerne døde og skadede celler. Inflammation er kroppens normale reaktioner på celleskade, men mange tolker inflammationssymptomer som selve infektionen, men dette er en forkert antagelse.
Infektionen er forårsaget af mikroorganismen (bakterie, virus, parasit), hvor inflammationssymptomer er kroppens egne reaktioner for at udrede og begrænse skaden.
Når en mikroorganisme trænger ind i kroppen aktiveres først og fremmest det uspecifikke forsvar. Det uspecifikke forsvar består af mange forskellige dele (celler og proteiner), hvoraf størstedelen af kroppens “soldater i frontlinjen” findes i det hvide blodlegemer. Det hvide blodlegemer samarbejder med såkaldte mastceller, der findes i bindevævet.
Mastceller frigiver stoffet histamin, der udvider cellen og gør den utæt. Denne reaktion er det, vi kender som “inflammationsymptomer”, hvor skadestedet bliver varmt, rødt, hæver op, er i smerte og har nedsat funktion. Dette unikke samarbejder gør det muligt for soldaterne at bekæmpe mikroorganismen og samtidigt trække sig tilbage igen, hvorefter healingsprocessen kan begynde.
Når cellen bliver utæt og der forekommer øget blodtilførsel, bliver den naturligvis varm, rød og hæver op, og derudover trykker hævelsen på smertereceptorer, der udsender øget smerte.
Referencer
- Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 7, side 157-161
- Den præhospitale patient, Torben Bastholm, Kim Dalgaard, Kenneth Lübcke, Jan Nørtved og Allan Petersen (red.), 2016, 1. udgave, kapitel 19, side 417-425
- Allergi, luftvejlslidelser, m.v., Anæstesilæge, Ålborg Universitetshospital, Bjarne Kjær
Videre til næste afsnit: En allergisk reaktion
Vil du være redder eller ambulancebehandler?
Drømmer du ligesom mange andre om at blive en del af fællesskabet af reddere der hver dag passer på Danmark i de gule ambulancer, og som takler alle former for situationer – akutte som fredelige – så er Redderklar noget for dig.
Hør fra reddere og elever der blev optaget, og lær af deres erfaringer. Se interviews, spørg redderne, trænerne og eksperterne.